Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Hobbybesætning med høns aflivet efter fund af fugleinfluenza
En hobbybesætning med 20 høns og ænder i Tikøb ved Helsingør er ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri aflivede fuglene torsdag.
Ejeren af den lille hobbybesætning må fra i dag og de kommende uger ikke flytte dyr til eller fra ejendommen uden styrelsens tilladelse.
- Fugleinfluenza er meget udbredt blandt vilde fugle, og 2025 havde vi 14 udbrud og måtte aflive mere end 300.000 fugle. Derfor vil jeg også gerne opfordre til, at alle ejere af hobbybesætninger gør, hvad de kan, for at beskytte deres fugle. Skift blandt andet fodtøj inden du går ind til dine dyr, og hold foder og drikkevand under fast tag, lyder det fra veterinærchef Bente Holst.
Fugleinfluenza smitter kun meget sjældent mennesker.





