Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Markedet for grisekød afventer stadig opstart efter ferielukning
Den kommende uge ændre Danish Crown ikke på noteringen for hverken grise eller søer. Det betyder, at noteringen for grise også i uge tre lyder på 9,35 kroner per kilo, mens kiloprisen for søer er på 4,85 kroner.
Det forklarer slagteriet i sin markedsberetning med, at det europæiske marked for grisekød er stadig præget af jule- og nytårsferien. I de katolske lande er Helligtrekonger den 6. januar en helligdag, så mange steder er produktionen først på vej op i gear nu, fordi mange har benyttet muligheden for at holde en forlænget weekend.
- Den første uge af året er altid meget stille, og langt størstedelen af handlen er aftalt og planlagt allerede inden jul. Derfor er handelsaktiviteten ret begrænset, men udbruddet af afrikansk svinepest i Spanien sætter fortsat tonen i markedet, fortæller Per Fischer Larsen, der er salgsdirektør i Danish Crown.
Hen over jule- og nytårsperioden har de fleste slagterier i Europa slagtet på nedsat kraft, så det er forventningen, at der vil være et stort udbud af grise til slagtning i de første uger af det nye år. I hvilket omfang det vil påvirke udbuddet af fersk grisekød, er dog fortsat uklart.
- Den tyske notering er faldet med 15 cent, men her er det vigtigt at huske, at det er den første nedsættelse Tyskland, siden der blev konstateret afrikansk svinepest i Spanien. Så det store fald er i høj grad et udtryk for, at noteringen i Tyskland nu nærmer sig noteringen i det øvrige Europa, siger Per Fischer Larsen.
Fra markederne udenfor Europa er der en god efterspørgsel fra Japan og andre markeder, der ikke længere kan importere fra Spanien.

