Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Udbudspukkel af svinekød i Tyskland presser afregningsprisen
Som forventet er der opstået en udbudspukkel på det tyske slagtesvinemarked, fordi der har været færre slagtedage omkring jul og nytår.
Denne udbudspukkel skal nu afvikles. De fleste aktører på markedet mener dog, at udbudspuklen i år er væsentligt mindre end sidste år, skriver Danske Svineproducenter i deres markedsberetning.
De tyske slagterier klager samtidig over en svag start på kødhandlen i det nye år. De peger på et betydeligt prispres fra andre europæiske lande. Efter udbrud af afrikansk svinepest hos vildsvin i Spanien er der kommet mere spansk kød på det europæiske marked, som sælges til meget lave priser.
Derudover henviser de tyske slagterier til prisudviklingen i udlandet, især i Danmark, hvor priserne de seneste uger er faldet mere og hurtigere end i Tyskland. På den baggrund krævede de et meget kraftigt prisfald på slagtesvin ved dagens prisfastsættelse, skriver svineproducenterne.

