Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Emil er Årets Plantespire: Jeg elsker at nørde
- Emil er en af de unge planteavlere, som jeg personligt håber på, at vi kan få flere af, og som kan være med at drive vores planteavl og landbrug til nye højder i fremtiden.
Sådan lyder det fra Morten Lund Olesen, der er direktør i Dansk Landbrug Management, DLM. Det er ham, der har nominere Emil Jørgensen til Årets Plantespire.
På årets plantekongres er det netop blevet offentliggjort, at Emil Jørgensen er Årets Plantespire.

- Det er velfortjent. Jeg synes i den grad, at Emil er produktet af den kommende generations landmænd, som vi har brug for, for at vores erhverv når nye højder og nye muligheder inde for vores erhverv, siger Morten Lund Olesen i en pressemeddelelse.
Det er Emil Jørgensens stærke plantefaglighed, interesse for teknologi, herunder præcisionsjordbrug, og hans gåpåmod overfor fremtidens potentielle udfordringer, der ifølge dommerpanelet har gjort ham til Årets Plantespire 2026.
Vigtigt at se lyspunkterne
I sommers blev Emil Jørgensen udlært EUX Landmand fra Gråsten Landbrugsskole. Under sin uddannelse har han opsøgt praktiksteder med højt fagligt niveau, blandt andet Frijsenborg, Wedellsborg og DLM. Han har efterfølgende fået arbejdsplads hos DLM.
Han er optimistisk, når det kommer til fremtiden for erhvervet.
- I fremtiden skal vi gøre mere med mindre. Vi kan ikke undgå at skulle optimere på tingene. Selvom det ikke altid er lige sjove ting, vi går i møde, så er det vigtigt at se lyspunkterne og få det bedst mulige ud af situationen, siger Emil Jørgensen.
For ham er det utroligt vigtigt, at han kan sidde og gå ind i detaljerne med sit arbejde.
- Jeg kan godt lide at nørde med tingene. For eksempel er rækkesporing meget teknisk. Det er noget, man virkelig skal nørde i for at få det til at fungere, påpeger han og fortsætter:
- Det er også noget af det, jeg synes, er fedt ved planteavlen. Hvis du virkelig gerne vil nørde med dit arbejde, så er der nogen døre, der åbner sig i planteavlen.
Med prisen følger en gevinst på 10.000 kroner.

