Lyt til artiklen:

Hård kritik af kvælstofaftale: Politikerne er ved at miste jordforbindelsen

00:00
Hastighed: ???x
04:41
Udvid

Planteformand Torben Hansen opfordrer sine kollegaer til at få mere gang i arealomlægning og kollektive virkemidler alle de steder, der er mulighed for det. Det er ifølge planteavlernes formand den eneste vej til hurtigst muligt at komme af med den nye kvælstofregulering, som han er meget kritisk over for.

- Den politiske kvælstofaftale, der kom i begyndelsen af december, er desværre et eksempel på et helt unødigt benspænd. Vi fik skærpede kvælstofkrav, som er betydeligt hårdere end de intentioner, der var i trepartsaftalen til at starte med, sagde han blandt andet i sin beretning på planteavlsårsmødet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den model, som politikerne har beslutte kommer ifølge formanden til at ramme nogle landmænd meget hårdt, fordi modellen er beregnet på basis af retentionskortet, som selv GEUS, der har lavet kortet, ikke vil anbefale at bruge som en facitliste, pegede han på.

- Vi har hele tiden ønsket en solidarisk model, der vil fordele byrderne ligeligt mellem bedrifterne inden for de enkelte vandområder. Vi får nu en meget kort indfasning, af den nye regulering, som kommer til at gælde allerede fra høståret 2027, den vil altså allerede få effekt fra 2026, sagde han og pegede på, at landmænd skal leve op til en regulering, som ikke er kendt når de skal etablere afgrøder til efteråret.

- Politisk er man ved at miste jordforbindelsen, og vi må bare gentage det gamle budskab om, at vi ikke kan drive landbrug efter en kalender, sagde Torben Hansen.

Nye krav og øget kompleksitet i 2026

Se også:

Nye krav og øget kompleksitet i 2026

Han gør opmærksom på, at aftalen har strammet kravene i forhold til de oprindelige præmisser.

- Og den efterlader mange landmænd med store uafklarede spørgsmål om fremtiden, sagde han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Partier klar til total ødelæggelse

Torben Hansen forklarede årsmødets deltagere, at flere partier under de politiske forhandlinger var helt klar på at vælge en 100 procent flad reguleringsmodel.

- Det havde haft totalt ødelæggende konsekvenser for de mange landmænd, der helt uforskyldt har trukket en nitte i det vi vist roligt kan kalde retentions-lotteriet, sagde Torben Hansen.

- Vi må bare konstatere, at partier - også nogle, der kalder sig ansvarlige og taler meget om sammenhængskraft - er bedøvende ligeglade med konsekvenserne, og hvor stor en regning der bliver sendt til landbruget, sagde han og tilføjede, at han ikke kan opfatte disse politikeres ageren som andet end et forsøg på at få reduceret landbrugsproduktionen så meget som muligt.

- Men heldigvis var der også gode politiske kræfter der hjalp med at trække tingene i den rigtige retning, så vi trods alt endte med en hybridmodel med 75 procent VISA-model og 25 procent flad model, sagde Torben Hansen og sendte disse politikere en tak, fordi resultatet ellers havde været fuldstændigt vanvittigt.

Flere end tidligere: Se kortet for målrettet kvælstofregulering 2026 her

Se også:

Flere end tidligere: Se kortet for målrettet kvælstofregulering 2026 her

Kompensation er afgørende

Torben Hansen fastslår, at det nu er afgørende, at de, der lider tab med den nye aftale, kompenseres for det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kompensationen skal sikre, at alle bedrifter kan overleve den midlertidigt hårde regulering og komme godt ud på den anden side. Det skal politikerne nu se at få leveret på, men det går kun alt, alt for langsomt, sagde han og beklagede, at kompensationssatserne endnu ikke er kendte.

- Men om ikke andet, så giver aftalen og den ikke særligt kønne politiske proces dog en vigtig påmindelse om, hvor vigtigt det er, at vi bruger muligheden for så hurtigt som overhovedet muligt at komme af med den nye kvælstofregulering. Derfor skal vi have mere gang i arealomlægningen og få etableret alle de kollektive virkemidler det overhovedet er muligt at få lavet, lød opfordring til hans medlemmer.

- Jeg ved godt det er svært, men det er nøglen til fremtiden, og den må vi ikke smide væk.

Stram N-kvote gør bladgødskning interessant

Se også:

Stram N-kvote gør bladgødskning interessant

Man kan tvivle på politikerne

Torben Hansen finder den aktuelle situation både uforståelig og ærgerlig. Og han sender derfor en række budskaber til trepartsministeren og andre politikere:

- I har bedt landbruget levere. Vi spiller med. Det får vi anerkendelse for. Men lige nu det er mest i ord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når det kommer til reel politik, så har I nu ved flere lejligheder valgt at stramme skruen. Også langt mere, end mange fagfolk har ment nødvendigt for at nå målene.

- Jeg håber virkelig, at I politikere er ligeså committet til trepartsaftalen, som vi er det i landbruget.

- Men når jeg ser den nye kvælstofaftale, så kan jeg ikke fortænke nogen i at komme en lille smule i tvivl. Desværre, lød det fra Torben Hansen.