Biogas er en central brik i den grønne omstilling og en energiform, der udspringer af dansk landbrug. Men nu er rammevilkårene ved at skride.

Det mener Martin Lambert, bestyrelsesmedlem i Spiras, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For hvor landmænd skal dokumentere mindst ni måneders lagerkapacitet for gylle, kan biogasanlæg importere store mængder organisk affald uden at leve op til samme krav, og uden at tage ansvar for lagringen, når biomassen sendes tilbage til landbruget.

- Det her er en skævvridning, der ikke bare er uretfærdig, den er direkte skadelig for både klimaet og den lokale opbakning, mener Martin Lambert, bestyrelsesmedlem i Spiras.

- Landmænd uden animalsk produktion, som råder over lagertanke fristes, med rette, af høj betaling for at modtage og lagre afgasset biomasse. Det tvinger husdyrbrug med overskud af gødning til at følge med priserne op for at kunne afsætte deres overskydende gødning. Så snart der kan udbringes gødning i foråret, falder prisen markant. Det indikerer, at der er tale om et lagerproblem mere end et arealproblem, tilføjer han.

Spildevandsslam på landbrugsjord splitter eksperter
Se også:

Spildevandsslam på landbrugsjord splitter eksperter

I Sønderjylland peger han på eksempler på, at landmænd tilbydes over 50 kroner pr. ton for at stille tankkapacitet og arealer til rådighed. Et tal, der stiger frem mod 1. februar.

Samtidig importeres mere end 600.000 tons biomasse årligt, mens afgasset biomasse transporteres på kryds og tværs af landet, ofte langt fra de marker, hvor den skal bruges. Det svækker klimaeffekten, det svækker den lokale opbakning, og det svækker landbrugets ejerskab til den grønne energirejse, mener han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi, at biogas udvikler sig til en industri, der er revet løs fra landbruget både fysisk og ansvarsmæssigt, advarer Martin Lambert.

Ens regler - samme ansvar

Derfor skal der ens regler til. Biogasanlæg skal have samme lagerkrav som landbruget for den biomasse, der blandes i gyllen, og lagrene skal placeres tæt på de marker, hvor biomassen faktisk skal anvendes, mener Martin Lambert.

Samtidig mener han at en væsentlig del af råvaren bør komme fra lokal gylle og ikke fra import. Og der skal investeres i teknologier som separation og pyrolyse, der kan forbedre næringsstofudnyttelsen og mindske presset på både natur og arealer.

Et yderligere problem er de kommunale barrierer for at bygge lagertanke ude i landområderne, hvor gødningen skal bruges. Tilladelserne varierer markant på tværs af kommuner, og mange landmænd oplever, at det er næsten umuligt at få grønt lys, selv når placeringen er fagligt og miljømæssigt oplagt.

- Vi skylder landbruget fair vilkår og et fælles ansvar for den grønne omstilling. Kun sådan kan biogas forblive en energiform, hvor værdikæden starter dér, hvor den hører hjemme; i landbruget, siger Martin Lambert.