Mange herregårde har haft en omtumlet historie, der i enkelte tilfælde kan føres tilbage til tiden lige efter vikingetiden. Og i mange århundreder har det været et fællestræk, at herregårdene har været meget centrale for mange menneskers liv og muligheder - det gælder både eliten og almindelige mennesker.
Blandt andet har herregårde ofte rummet store bog- og kunstsamlinger og har ejet kirker og grundlagt skoler, og foruden at have bidraget til uddannelse af herskabernes egne familier og mange bondesønner har herregårdene også på mange måder været centrale for de omgivende lokalsamfund, for eksempel med oprettelse af skoler.
Man kan således i lange perioder i historiens løb kalde herregårdene for dannelsescentre, og det er denne vinkel, som Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum har sat fokus på med en særudgave i museets omfattende serie om herregårdshistorier - den 21. i rækken - som har fået titlen "Nordens herregårde som dannelsescentre".
Bogens 368 sider omfatter 14 lange artikler - overvejende på dansk, men også på svensk og norsk - med forskellige perspektiver på de nordiske herregårdes betydning som dannelsescentre for både herskab og tjenestefolk - og lokalbefolkningen.
Bidragene fra Norge, Sverige og Danmark kaster tilsammen lys over herregårdene som samlingssteder med veludstyrede biblioteker og kunstsamlinger og omdrejningspunkt for opdragelse, uddannelse og karriere for folk i og omkring herregårdene lige fra adelige dannelsesidealer og ridderskoler til tjenestefolk og kompetenceopbygning og specialisering.
Ikke meget landbrug
Landbruget fylder ikke meget i denne udgivelse. Bogen indeholder artikler fra forskellige tidsepoker og bidragene spænder emnemæssigt meget vidt og kan læses uafhængigt af hinanden.
Der er eksempelvis en artikel om adelskvinders broderier i periode 1550 til 1670, og der er en artikel om den vigtige ride-uddannelse af adlen for at kunne gøre tjeneste ved hoffet og deltage i krig.
Der er artikler om, hvordan tjenestefolk på herregården Hvedholm havde adgang til gårdens bogsamling, og der er en artikel om den lutherske lære i 1500-tallets Norge. Og der er en artikel om de danske godsejeres skoler i 1600- og 1700-tallets Danmark.
Også baronen Ludvig Holbergs betydning for videnskab og uddannelse er helliget en artikel.
Mere end store landbrug
Selvom mange moderne landbrug arealmæssigt og målt på bygningsmasse på mange måder kan sammenlignes med herregårdene, er der dog en del meget iøjnefaldende forskelle.
Blandt andet har den teknologiske udvikling gjort det muligt at dyrke herregårdsstore arealer med meget få medarbejdere. Og en eventuel husdyrproduktion er også langt mere arbejdseffektiv end på fortidens herregårde - og en eventuel animalsk produktion er også i de fleste tilfælde langt større, end herregårdene nogensinde præsterede.
Det store folkehold og de mange bøndergårde under herregårdene gav herregårdene en særlig position som centrum i lokalsamfund. Ofte også som ejere af kirken og udbydere af skolekundskab.
I dag er de moderne storlandbrug trods herregårdsstørrelse mandskabsmæssigt små, men teknologitunge og meget effektive virksomheder. Det gælder både de gamle herregårde og de de herregårdsstore moderne landbrug.
Og positionen som lokalsamfundets dannelsesmæssige omdrejningspunkt er for længst en saga blot på de store gårde.
