Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Mælken falder med næsten 30 øre
I januar 2026 sænkes Arlas mælkepris for konventionel mælk med 29,8 øre/kg (4,0 €c/kg), skriver Arla sin markedsberetning.
Mælkeprisen for økologisk mælk i Sverige og Danmark sænkes med 29,8 øre/kg (4,0 €c/kg), mens den er uændret i CE og UK.
Afregningsparametre for 2026 og valutakursjusteringen reducerer acontoprisen med 0,4 øre/kg.
Arlas mælkepris for konventionel mælk sænkes med 29,8 øre (4,0 €c/kg) fra januar 2026.
Dermed vil Arlas acontopris for konventionel mælk af bedste kvalitet baseret på Non-GM foder, FarmAhead Check, FarmAhead Tillæg og vedligeholdelsesomkostninger og logistiktilskud være 302,1 øre/kg.
Økologi
Arlas mælkepris for økologisk mælk sænkes med 29,8 øre (4,0 €c/kg) fra 1. januar 2026. Dermed vil Arlas acontopris for økologisk mælk af bedste kvalitet, baseret på FarmAhead Check, FarmAhead Tillæg og vedligeholdelsesomkostninger og logistiktilskud være 441,3 øre/kg.
Afregningsparametrene for 2026 er blevet opdateret.
Nettoeffekten er en reduktion af acontoprisen på 0,5 øre/kg.
Den kvartalsvise valutakursjustering påvirker acontoprisen positivt med 0,1 øre/kg.
Udviklingen i mælkeprisen
Mælkeforsyningen ligger fortsat på et højt niveau, både globalt og i EU Detailsalget er stabilt. Markedspriserne nedjusteres, da der er masser af mælk til rådighed
I Danmark og Sverige er markedsbalancen følsom over for udbud og efterspørgsel, hvilket påvirker omkostningerne forbundet med nedgraderingen af økologisk mælk. Udsigterne er usikre.
Mælkeindvejning: Mælkeproduktionen i Europa og Storbritannien steg i oktober med 5,4 % i forhold til året før, og fedt- og proteinindholdet var også højere, hvilket fik den energikorrigerede produktion til at stige med 6,1 procent.
Denne vækst var hovedsageligt drevet af rekordmargener samt et lille løft fra kalvefødsler i områder, der var ramt af Bluetongue. New Zealands produktion af mælketørstof steg i oktober med 2,8 %, og væksten siden sæsonens start er på 3,4 procent.
Ost
På grund af store eksportmængder har EU-ordrerne været udsat for nogle forsinkelser. Dette har holdt priserne mere stabile foreløbig på trods af faldende fedtpriser.
Mælkepulver
Priserne på mælkepulver er faldet, drevet af sødmælkspulver, som i lighed med andre fedtbaserede produkter har oplevet moderate fald både på eksportmarkederne og inden for EU. Skummetmælkspulver har også været svagere, selv om faldet har været langt mindre markant.
Smør
De europæiske smørmarkeder er under pres, da priserne fortsætter med at falde.

