Et farvel til pesticider i fremtiden

Et internationalt forskerhold har spurgt 517 eksperter: Hvad sker der, hvis vi skærer drastisk ned på forbruget af pesticider? Svaret peger på store gevinster for miljø og sundhed, men også på svære valg for landmænd og politikere, skriver Aarhus Universitet Technical Sciences i en pressemeddelelse.

Solen er knap stået op over det flade landbrugslandskab. Duggen ligger som små perler på kornets blade, og en traktor står klar med sprøjten. For landmanden har dette ritual været en del af hverdagen i årtier: sprøjtning mod skadegørere. Uden den ville ukrudt, sygdomme og insekter hurtigt gøre kål på høsten.

Fra Bruxelles til Brasilien blæser nye vinde og man taler om én ting: Vi skal bruge færre pesticider.

FN og EU har sat ambitiøse mål om at halvere risikoen forårsaget af brugen af pesticider inden 2030. Spørgsmålet er bare: Hvad sker der, hvis vi gør det?, skriver Technical Sciences, AU.

Se også:

AgroPro Danmark får EU-opbakning i sag om pesticidforbud

En global gåde

E internationalt forskerhold har forsøgt at besvare, hvad der sker hvis landbruget skal skære drastisk ned i brugen af pesticider.

I en ny artikel i Nature Communications har 14 forskere fra alle verdensdele, heriblandt danske Per Kudsk fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, samlet viden fra 517 eksperter i plantebeskyttelse.

- Vi ville forstå, hvad en global transformation betyder, ikke kun for miljøet, men også for fødevaresikkerhed, økonomi, og sundhed, forklarer Per Kudsk, Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Forskerne har udviklet en helt ny ramme med 24 indikatorer, der spænder fra menneskers sundhed til landbrugets økonomi. Og de har spurgt eksperterne: Hvad forventer I, der sker, hvis vi skærer drastisk ned på forbruget af pesticider og i stedet går over til mere bæredygtige plantebeskyttelsesmetoder?

Se også:

Nye regler for NGT er nu en realitet

Store gevinster og store forskelle

Svaret er både opløftende og komplekst. Miljø og sundhed vinder mest. Færre pesticider betyder mindre forekomst i naturen og i vores kroppe. Det kan betyde renere vandløb, flere bier og færre risici for landarbejdere. Også økonomi og fødevaresikkerhed kan få et løft, men ikke overalt.

I nogle regioner kan lavere pesticidforbrug kombineret med nye metoder give mere stabile høstudbytter. I andre kan det blive svært at holde produktionen oppe.

Lavindkomstlande med lavt pesticidforbrug kan få størst gevinst, mens højintensive systemer i Europa og Nordamerika står over for omkostningsfulde omstillinger. lyder konklusionen.

- Det er ikke gratis, understreger Per Kudsk.

- Vi har brug for nye løsninger, lokal tilpasning og politisk opbakning. Ellers risikerer vi at skabe nye problemer, mens vi løser de gamle, siger forskeren.

Pesticider har været en hjørnesten i moderne landbrug siden 1950'erne. De har sikret høje udbytter og billige fødevarer, men det har en pris. Pesticiderne påvirker biodiversiteten, forurener vandløb og grundvand og kan skade menneskers helbred, skriver universitet.

Forskerne bag studiet peger på, at bæredygtige plantebeskyttelsesmetoder kan være en nexus for at løse flere kriser på én gang: klima, biodiversitet, sundhed, fødevaresikkerhed og social retfærdighed.

Fra laboratoriet til marken

Men hvordan ser en verden med færre pesticider ud? Det handler ikke kun om at fjerne pesticiderne. Det handler om at finde alternativer: biologisk bekæmpelse, præcisionslandbrug, genetisk robuste afgrøder. Og det kræver investeringer i forskning og rådgivning.

- Hvis vi gør det rigtigt, kan vi skabe et landbrug, der er både produktivt og bæredygtigt. Men det kræver, at vi handler nu, Per Kudsk.