Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Skrappere krav til dødelighed i kvægstaldene i 2028
Pr. 1. januar 2028 træder nye grænseværdier for tilladt dødelighed blandt køer og kalve i besætninger i kraft i bekendtgørelsen om Dyrevelfærdsmærket.
Det betyder at der ved tilmelding til Dyrevelfærdsmærket gennemsnitligt over de seneste 24 måneder frem til tilmeldingstidspunktet højst må have været en dødelighed i besætningen på 8,0 procent for køer og 10,0 procent for kalve, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Formålet med Det Statslige Dyrevelfærdsmærke er at forbedre dyrevelfærden for flest mulige grise, slagtekyllinger og kvæg gennem forbrugernes indkøb.
Mærket gør det muligt for forbrugerne at se, hvilke produkter der lever op til kravene om bedre dyrevelfærd.
Ved at vælge produkter med bedre dyrevelfærd til en lidt højere pris medvirker forbrugeren til, at flere dyr produceres under forbedrede forhold. Det er markedsdreven dyrevelfærd.
Fødevarestyrelsen er dog endnu ikke i mål med kravet om at kunne vise dødelighedstal for køer og kalve pr. 1. januar 2026.
- Et IT-projekt er i gang, og vi forventer, at systemet kan levere visning af tallene i løbet af sommeren 2026. Der vil følge mere information om, hvornår visningen bliver tilgængelig, samt hvilke følger det får for kvægproducenter, som ønsker at blive en del af Dyrevelfærdsmærket pr. 1. januar 2028, skriver styrelsen.

