Har du medarbejdere på din bedrift, skal du sørge for at holde dig opdateret på de nye regler og ordninger, som træder i kraft i 2026.
Sådan lyder anbefalingen fra Anna Kjær, arbejdsgiverrådgiver i Velas, i hvert fald i en pressemeddelelse.
2026 bliver nemlig et år med flere nye regler, som landmænd med ansatte skal være opmærksomme på.
Nogle er små justeringer, mens andre kommer til at få betydning for både rekruttering, løn og den daglige administration på bedriften.
Ifølge Anna Kjær er der især tre områder, der er vigtige at være opmærksomme på - nemlig løngennemsigtighed, ændringer for unge under 18 år samt øget fokus på udenlandske medarbejdere.
- Der er flere ændringer på vej, og nogle af dem kræver, at man som arbejdsgiver begynder at forberede sig allerede nu. Det handler både om dokumentation, rekruttering, løn og arbejdsmiljø, forklarer hun.
For de unge
En af de konkrete ændringer i 2026 er, at unge under 18 fremover først skal betale arbejdsmarkedsbidrag fra den dag, de fylder 18.
- Det betyder, at unge, der er i arbejde, får mere udbetalt i løn, end de gør i dag for de samme timer. Det kan forhåbentlig være med til at gøre det endnu mere attraktivt for unge mennesker at tage et fritidsjob i landbruget, siger Anna Kjær.
Et andet element, der også potentielt kan gøre det mere attraktivt for unge under 18 år at arbejde i landbruget, er en regelændring med virkning fra 1. januar 2026.
I dag er det sådan, at unge under 18 år ikke må betjene en række maskiner. Fra årsskiftet til 2026 bliver forbudslisten dog ophævet, og i stedet er det op til arbejdsgiveren at lave en konkret vurdering af, om den unge er tilstrækkeligt oplært og kan udføre opgaven forsvarligt.
- Det betyder, at unge fremover må bruge flere typer maskiner, hvis det vurderes sikkert. For eksempel kan de måske slå græs eller bruge en fejemaskine, som før var forbudt. Men arbejdsgiveren skal stadig være meget opmærksom på oplæring og risikovurdering, siger Anna Kjær.
Gennemsigtighed med løn
En markant ændring i 2026 bliver indførelsen af EU's nye løngennemsigtighedsdirektiv, som skal være implementeret i Danmark senest juni 2026.
Formålet er at mindske lønforskellen mellem mænd og kvinder ved at skabe mere åbenhed.
- Der kommer krav om, at man skal oplyse om lønniveauet allerede i forbindelse med ansættelsen. Man kan ikke længere spørge en jobsøger, hvad vedkommende fik i tidligere jobs. Det er arbejdsgiver, der skal fortælle, hvad lønnen ligger på - enten en fast løn eller et interval, siger Anna Kjær.
Medarbejdere får også ret til at anmode om oplysninger om deres egen løn og om gennemsnitslønnen for kolleger i sammenlignelige stillinger fordelt på køn.
- Hvis man eksempelvis har fem medarbejdere, der arbejder i marken, kan de bede om at få oplyst, hvordan gennemsnitslønnen ligger fordelt på køn. Det bliver nyt for mange landmænd, forklarer hun.
Større virksomheder får et egentligt rapporteringskrav, men mindre bedrifter slipper for den del. Til gengæld indføres en skærpet bevisbyrde.
- Hvis en medarbejder rejser en sag om ulige løn, er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at der ikke er tale om forskelsbehandling, der for eksempel skyldes køn. Derfor er det vigtigt allerede nu at se på, om der er lønforskelle, der bør udlignes, siger Anna Kjær.
Hun understreger, at lovforslaget endnu ikke er færdigt i Danmark, og at der derfor fortsat er detaljer, man venter på.
- Vi ved endnu ikke, hvordan man konkret skal håndtere det, hvis der kun er to medarbejdere i en funktion. Det bliver spændende at se, hvordan det løses i praksis, siger hun.
Kontroller af udenlandsk arbejdskraft
Ifølge Anna Kjær har der i landbruget allerede i slutningen af 2025 været et øget kontroltryk fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) af udenlandsk arbejdskraft, og det er hendes forventning, at det vil fortsætte i 2026.
- Vi har set væsentligt flere kontroller. De spørger især ind til ferie, løn og overtid. Det er vores klare forventning, at det fortsætter i 2026, siger hun.
Det betyder, at dokumentation og korrekt administration bliver endnu vigtigere for landmænd med udenlandske medarbejdere.
