Vi skal bruge dine data.
Beskeden går igen i mails og opfordringer til danske landmænd. Ikke fra EU, men fra mejerier, slagterier, banker og andre samarbejdspartnere.
Klimatal, biodiversitet, dyrevelfærd: alt skal dokumenteres. Det er ikke længere nok at levere mælk, korn og kød. Nu skal man også levere bæredygtighed.
Det er præcis den udvikling, forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har kortlagt i en ny videnskabelig artikel. Og konklusionen er klar: Presset for ESG-data breder sig som ringe i vandet, og det kan få store konsekvenser, meddeler instituttet i en pressemeddelelse.
Hvad viser forskningen?
Studiet analyserer, hvordan EU's Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) påvirker den danske fødevaresektor. Direktivet kræver detaljeret rapportering om klima, miljø og sociale forhold fra store virksomheder. Men ifølge forskerne stopper presset ikke dér.
- Selvom CSRD formelt retter sig mod store virksomheder, rammer det også landmændene indirekte. De store fødevarevirksomheder skal rapportere på hele værdikæden, og det starter på gården, siger Niklas Witt, en af hovedforfatterne.
Forskerne interviewede 13 nøgleaktører i sektoren, fra ESG-chefer til landbrugsrådgivere, og fandt et mønster:
Landmændene oplever stigende krav om at levere data til både virksomheder og finanssektoren.
Resultaterne i korte træk:
- Institutionelle pres: CSRD skaber juridiske krav, men også sociale og markedsmæssige normer, der forstærker presset.
- Landmændenes reaktion: De fleste tilpasser sig, ikke af lyst, men fordi det er en "license to operate."
- Konsekvens: Øget bureaukrati og den strukturelle udvikling betyder at små bedrifter har svært ved at følge med.
- Usikker effekt: Om rapporteringen faktisk forbedrer bæredygtigheden, afhænger af kvaliteten og harmoniseringen af data.
- Vi ser en tendens til, at især mindre landbrug kan blive presset ud. Hvis du har 40 køer, er det svært at levere på alle kravene. Store bedrifter har flere ressourcer, som de små har ikke, siger en af deltagerne i studiet.
Deregulering ændrer billedet
studiet har EU gennemført en Omnibus-pakke, der reducerer CSRD's omfang. Færre virksomheder er nu direkte omfattet og mængden af datapunkter er blevet reduceret. Men ifølge Niklas Witt ændrer det ikke den grundlæggende pointe:
- Presset for data forsvinder ikke. Det kommer også fra frivillige initiativer som kulstoflandbrug og regenerative strategier og fra banker, der kræver klimahandlingsplaner. CSRD er kun én brik i et større puslespil.
Forskerne konkluderer, at rapportering kan være en vej til grøn omstilling, men kun hvis data bruges strategisk. Ellers risikerer vi, at ESG bliver en dyr compliance-øvelse uden reel effekt.
- Hvis vi ikke får harmoniseret dataindsamlingen, bliver det både dyrt og ineffektivt. Det er afgørende, at vi ser på, hvordan rapporteringen kan drive innovation, ikke bare bureaukrati, siger Niklas Witt.
Presset for ESG-data er uden tvivl kommet for at blive.
- Spørgsmålet er, om det bliver en motor for bæredygtighed eller en mur af bureaukrati. Vores forskning peger på, at svaret afhænger af, om vi kan gøre dataindsamlingen enkel, troværdig og strategisk, konkluderer Niklas Witt.
