Lyt til artiklen:

Samarbejde med landmænd giver bedre og mere sikre afhentninger

00:00
Hastighed: ???x
03:09
Udvid

I den senere tid har Daka haft dialog med en række landmænd om udfordringer ved deres afhentningspladser.

Flere steder har chaufførerne oplevet pladsmæssige eller praktiske udfordringer, eksempelvis begrænset plads til at manøvrere lastbilen, og nu har dialogen sat gang i en række forbedringer, skriver Daka i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Daka har de oplevet gennemgående positive dialoger, og der er allerede lavet forbedringer på over halvdelen af de steder, hvor chaufførerne har mødt udfordringer.

- Når vores chauffører oplever forhold i forbindelse med afhentning, som kan give udfordringer i hverdagen, tager vi kontakt til den enkelte landmand for at finde en løsning sammen. Det har været en rigtig god proces, hvor landmændene har været meget åbne og handlekraftige, og vi har allerede fået forbedret forholdene mange steder, fortæller Christian Skov, chef for kommunikation og kunderelationer hos Daka.

Bedre afhentningspladser mindsker smittespredning

Se også:

Bedre afhentningspladser mindsker smittespredning

Han forklarer, at indsatsen er en del af en bredere udvikling i virksomhedens tilgang til deres service.

- I landbruget ser vi jo en tendens til, at der bliver færre, men større kunder, og det giver os bedre mulighed for at arbejde mere målrettet og præcist. Vi er i gang med at indføre nye systemer, der gør os mere datadrevne, så vi kan reagere hurtigere, spotte tendenser tidligere og være mere målrettede i vores dialog og rådgivning.

Fælles interesse

Hos Daka understreger de, at arbejdet med afhentningspladserne er en del af en mere opsøgende indsats, hvor både chaufførernes erfaringer og data fra driften bruges til at pege på steder, hvor der kan være behov for ændringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi tager kontakt på tværs af de typer udfordringer, vi møder - det kan være adgangsforhold, udstyr eller korrekt tilmelding, der gør afhentningen mindre smidig. Erfaringen er, at de fleste ting kan løses, når vi tager fat i den konkrete bedrift og finder løsningen sammen med landmanden, siger Christian Skov.

Han peger samtidig på, at forhold ét sted kan få konsekvenser længere ude på ruten.

- Når der er mange upræcise tilmeldinger, eller hvis afhentningen trækker ud på grund af forhold på en enkelt plads, så kan det betyde, at vi ikke kan nå de sidste kunder på ruten som planlagt. Det er naturligvis utilfredsstillende og dermed en af de største udfordringer i vores drift, forklarer han.

Efter to års tavshed: Biocirc vil stadig bortskaffe døde dyr

Se også:

Efter to års tavshed: Biocirc vil stadig bortskaffe døde dyr

Derfor arbejder Daka tættere med den enkelte landmand om at sikre både korrekt tilmelding og gode forhold på pladsen.

- Vi tager dialogen, fordi løsningerne betyder noget for hele kæden. Når afhentninger bliver forsinket, så handler det som regel om forhold, der ligger før dem på ruten. Når afhentningen fungerer godt hos den enkelte landmand, så fungerer den også bedre for alle hans kollegaer, der også skal af med deres grise, siger Christian Skov.