En ny dansk model, udviklet af Aarhus Universitet, viser, at den grønne omstilling i landbruget er langt mere kompleks end hidtil antaget.
Modellen er døbt Cirkulær, og er skabt blandt andet for, at politikere og beslutningstagere får et nyt værktøj til at forstå, hvordan selv velmenende grønne tiltag kan have uventede konsekvenser - og alligevel ende med at være gavnlige for klimaet. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Forestil dig en typisk kornmark i Vestjylland. Den bliver pløjet op og i stedet tilsået med kløvergræs - en afgrøde, der i stigende grad bliver fremhævet som en nøgle til fremtidens mere bæredygtige landbrug. Kløvergræs kan producere biomasse til biogas, give plantebaseret protein og mindske afhængigheden af importeret soja. Men hvad betyder det reelt for klimaet, når vi ændrer én afgrøde i landbrugets store puslespil?
Det spørgsmål forsøger forskere fra Aarhus Universitet at besvare med den nye model. Cirkulær-modellen er skabt til at vurdere klima- og miljøeffekter af ændringer i landbruget - ikke bare på enkeltmarkniveau, men på nationalt og regionalt plan.
- Landbruget er ikke et enkelt og lukket system. Når vi ændrer én ting, sker der en kædereaktion, forklarer Henrik Thers fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Klimagevinst over tid
Modellen afslører et opsigtsvækkende paradoks. Når man erstatter vinterhvede med kløvergræs, øges de direkte udledninger af drivhusgasser. Det skyldes blandt andet en stigning i ammoniak og lattergas fra gødning og biogasrester.
Men samtidig binder jorden store mængder kulstof som følge af de ændrede afgrøder og dyrkningsmetoder. Over en 20-årig periode kan det lagrede kulstof mere end opveje de øgede udledninger. Resultatet er en klar klimamæssig fordel - bare ikke med det samme.
- Vi må se i øjnene, at med de forudsætninger vi har anvendt i disse scenarier, så er det at skifte f.eks. vinterhvede ud med relativt højt N gødsket kløvergræs en intensivering af systemet og ikke det modsatte, selvom det ved først øjekast kunne virke mere intuitivt, siger Henrik Thers.
Enkle regnestykker duer ikke
Politikere og myndigheder har ofte brugt simple tommelfingerregler: mindre gødning giver lavere udledning. Men ifølge forskerne bag modellen kan den logik være misvisende, hvis man ikke ser på hele systemet.
- Det handler om at forstå hele kredsløbet. Når vi indfører nye afgrøder eller teknologier, påvirker det alt fra foderrationer til biogasproduktion og mængderne af udbragt gylle og handelsgødning, herunder udledning af metan og tilbageførsel af kulstof til marken. Det er den helhed, vi skal have med i beslutningerne, siger Henrik Thers.
Store forskelle mellem afgrøder
Cirkulær-modellen viser tydeligt, at valg af afgrøde har stor betydning for både klima og miljø:
- Kløvergræs og lucerne lagrer meget kulstof, men øger også udledningen.
- Hestebønner reducerer udledningerne hurtigt, men bidrager kun lidt til kulstofbinding og giver ikke biomasse til biogas.
- Økologisk dyrkning har generelt lavere klimaeffekt end konventionel dyrkning, primært på grund af lavere udbytter.
Cirkulær-modellen kan ifølge universitetet bruges til at designe støtteordninger, der belønner helhedstænkning og undgår, at der bliver indført grønne tiltag, der kun ser bæredygtige ud på papiret.
- Vi har brug for modeller som denne, hvis vi skal nå klimamålene uden at skabe nye problemer, siger Henrik Thers.
