Har bankerne bind for øjnene?

At mælkeprisen er historisk lav, er ikke nogen nyhed, og det lyder efterhånden hult, når jeg skriver det, for det er som om, at faldet ingen ende vil tage. Vi er langt under den produktionspris, som gennemsnitsproducenten har, og der er mange, som sender penge med tankbilen.

Når jeg ser på den udvikling, som er i gang, ligner det mest af alt et blodbad. Store, veldrevne produktioner bliver skubbet ud over kanten og ud af bankens sikkerhedsnet. Vi kan ikke længere sidde tilbage og sige, at de, som ryger ud over kanten, er blandt de dårligste. Selv små fejlbeslutninger i fortiden kan være medvirkende til store konsekvenser i dag.

Hvis jeg skal være ærlig, har jeg meget svært ved at se genialiteten i det blodbad, som bankerne fører kniven i. Ikke alene vil jeg kalde det kortsigtet, men også grænsende til det samfundsskadelige, når store, veldrevne mælkeproduktioner lukkes ned alene ud fra en nuværende økonomisk krise. På den anden side af krisen får vi brug for den produktion og den ekspertise, som bankerne lige nu skyller ud med badevandet, fordi de ikke længere passer ind i deres ratingmodeller. Vi er ved at sætte vores position på verdensmarkedet på spil, hvis vi tillader, at så store mængder mælk bliver taget væk fra den danske produktion, og derfor skal der handling til nu. Vi har brug for en ekstraordinær håndsrækning for at komme ud på den anden side af dette.

Min opfordring til bankerne skal derfor lyde, at de tager deres samfundsansvar alvorligt, og ser længere end til deres egne milliardoverskud.

Nu, hvor vi er i gang med sommeren, og ferietiden så småt er begyndt, vil jeg sende en hilsen ud til alle jer, som knokler dagligt for, at vi kan få mælk og koldskål på bordet.