Lyt til artiklen:

Ministre skal forsvare brug af Bovaer

00:00
Hastighed: ???x
04:20
Udvid

Nedsat ædelyst, nedsat mælkeydelse, kollapsede køer og døde køer. Mælkeproducenterne rundt i landet melder ind med alvorlige konsekvenser efter brugen af det kemiske stof Bovaer i foderet.

Nu har Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinget indkaldt både minister for grøn trepart, Jeppe Bruus (S) og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V) i samråd om Bovaer onsdag i Folketinget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Partierne Enhedslisten og Alternativet står bag spørgsmålene til samrådet. Partierne kræver svar af ministrene på, om regeringen vil indføre et straksforbud mod brug af Bovaer indtil der kastes lys over konsekvenserne for dyrevelfærden.

Fødevarestyrelsen indførte den 22. november at den enkelte bedriftsansvarlige kan fritage både enkelte dyr og hele besætningen for Bovaer, hvis den ansvarlige vurderer, at køerne udviser symptomer på sygdomme eller lidelser.

Notat fra 2022 viste negativ påvirkning fra Bovaer

Se også:

Notat fra 2022 viste negativ påvirkning fra Bovaer

Maskinbladet har talt med flere mælkeproducenter, som nægter at genoptage Bovaer i foderet, også selv om det bliver lovpligtigt i 2026.

Morten Dalby Jensen, Østerbygård, kalder lovkravet om Bovaer et storskala eksperiment på landets kvæggårde, som strider mod dyrevelfærden. Han nægter at fodre sine 1.500 Jerseykøer med det kemiske stof Bovaer.

- Selv om der kommer et nyt lovkrav i 2026 genoptager jeg ikke fodring med Bovaer. Jeg nægter at eksperimentere med mine dyr. Jeg er blevet landmand for at passe sunde og raske dyr, ikke det modsatte. Jeg vil ikke fodre mine dyr syge, siger Morten Dalby Jensen, der har drevet Østerbygård ved Hovborg siden 2018.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Østerbygård kræver et fuldstændigt stop for Bovaer

Se også:

Østerbygård kræver et fuldstændigt stop for Bovaer

Også Kent Davidsen, Davidsen Landbrug nægter at fodre sine dyr syge.

I 35 dage tildelte Kent Davidsen Bovaer til sine 1.500 malkekøer. I dag har han meddelt Arla, Fødevarestyrelsen og fødevareministeren, at han aldrig kommer til at genoptage Bovaer i foderet, også selv om politikerne gentager lovkravet i 2026.

Kun ganske få dage efter Bovaer-stoppet begyndte køerne på Davidsen Landbrug igen at rejse sig.

- Vi har i dag god sundhed i besætningen. Vi har ingen vomlammelse, ingen diarré, ingen lammelser, vi flytter ikke længere dyr, og mælkeydelsen er på vej op. Alt sammen tegn på, at køerne igen trives, siger Kent Davidsen.

Ud af 551 besætninger, som har svaret på en spørgeskemaundersøgelse fra Seges Innovation, har 365 oplevet nedgang i foderoptagelsen, 376 har oplevet nedgang i mælkeydelse og 327 har oplevet både nedgang i foderoptagelse og mælkeydelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Norge valgte den 12. november at sætte Bovaer på pause ud fra et forsigtighedsprincip.

Bovaer betød lamme køer og markant ydelsesfald hos Davidsen Landbrug

Se også:

Bovaer betød lamme køer og markant ydelsesfald hos Davidsen Landbrug

Arbejdsmiljø

Partierne i Folketinget kræver også svar på, om de arbejdsmiljømæssige forhold omkring håndteringen for de ansatte på mælkebedrifterne er ordentligt undersøgt, hvis de bliver eksponeret for Bovaer igennem længere tid.

På sækkene med Bovaer i kridtblandingerne står der intet om særlige forholdsregler omkring håndtering, når blandingen skal hældes i foderblanderen.

Endnu er det ikke afklaret om det bliver et lovkrav i 2026 for mælkeproducenterne at bruge Bovaer. Hvis en stor andel vælger at benytte sig af tro- og loveerklæringen til fritagelse opfylder erhvervet ikke længere kravene i målene i aftalen om grøn trepart.

Dette dilemma ønsker både Søren Egge, Enhedslisten og Franciska Rosenkilde, Alternativet også svar på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Hvilke konsekvenser vil det få for målopfyldelsen i den grønne trepart for landbrugets Co2-reduktioner, hvis Bovaer ikke kan bruges som metanreducerende middel på grund af de dyrevelfærdsmæssige og arbejdsmiljørelaterede konsekvenser af brugen", sådan lyder spørgsmålet til Jeppe Bruus (S) og Jacob Jensen (V).

Nyvalgt kvægformand: Vi lytter til jeres bekymring med Bovaer

Se også:

Nyvalgt kvægformand: Vi lytter til jeres bekymring med Bovaer