Kivi-Pekka stensamlere fra Finland arbejder i stadigt stigende grad i Danmark, hvor firmaet EngrosConcept og lokale forhandlere har arbejdet for at udbrede kendskabet til de robuste tankmaskiner, der fås med helt op til syv meters arbejdsbredde.

- Interessen er støt stigende, fortæller Arne Nielsen fra jyske EngrosConcept, i en pressemeddelelse og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvor det tidligere primært handlede om at samle sten før kartofler, så kører landmænd og maskinstationer nu også før etablering af specialafgrøder, grøntsager, frøgræs og den slags afgrøder.

Han tror, at årsagen primært er, at stort set alle andre redskaber nyder godt af, at markerne er stenfrie, så der ikke sker skader på de dyre specialmaskiner. Lige fra præcisionssåmaskiner til brede skærebord, der nærmest glider hen over jordoverfladen.

- En velrenset stenfri mark giver bedre udbytter og beskytter øvrige markredskaber mod for høj slitage, skader og unødige reparationsomkostninger, påpeger han.

Finsk stensamler gør livet nemmere hos AP Grønt
Se også:

Finsk stensamler gør livet nemmere hos AP Grønt

Den største Kivi-Pekka kan samle sten på op til 50 centimeter i diameter fra et arbejdsområde på syv meters bredde.

Opsamlingseffektiviteten kan nå op på 1.400 kg i minuttet, men så mange sten er der nu sjældent i Danmark. Stenene havner i en op til fem kubikmeter stor beholder og aflæsses typisk i stakke eller direkte i tipvogne, hvilket gør flytning og genbrug af stenene til for eksempel naturprojekter langt nemmere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Faktisk tjener flere kunder gode penge på at sælge stenene til den type opgaver, lyder det fra

Hydraulisk drift af siderotorer

På Agritechnica præsenterede Kivi-Pekka en nyudviklet model med hydraulisk transmission af de siderotorer, der river stenene ind mod selve opsamleren.

Den hydrauliske funktion tjener flere formål. Dels eliminerer det hydrauliske træk risikoen for skader, når rotorerne hæves i transportposition i de tilfælde, hvor traktorens PTO ikke kan deaktiveres.

Dels er det nemt at køre rotorerne baglæns for at rense dem, hvis de skulle blive tilstoppet af store mængder planterester, rodukrudt eller for eksempel plastrester og bindegarn, der gemmer sig lige under jordoverfladen, peger EngrosConcept på.

Kivi-Pekka-stensamler ruller ud hos Hammerum Servicecenter
Se også:

Kivi-Pekka-stensamler ruller ud hos Hammerum Servicecenter

Den tekniske mulighed betyder lidt øgede krav til traktorerne, for Kivi-Pekka anbefaler traktorer med mindst 60 liter hydraulik, hvilket er cirka 20 liter mere end PTO-modellen. Modsat kommer hydraulikdrevene med den fordel, at der er færre bevægelige dele og færre servicepunkter, samtidigt med at der er større sikkerhed under vending og transport, fordi rotorerne nemmere deaktiveres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til trods for at den nye model først blev lanceret på Agritechnica, har EngrosConcept sikret sig, at den allerede står klar til demo ved de lokale danske forhandlere Hammerum Servicecenter i Jylland og Saltbæk Agro Maskinhandel på Sjælland.

- Vi havde hørt om den nye option på forhånd og overbeviste Kivi-Pekka om, at vi skulle have nogle af de første serieproducerede maskiner, forklarer Arne Nielsen.