Debat: Det gode landmandskab ofres på kvælstofaltret

Anders Panum fra Landbrug & Fødevarer siger i Maskinbladet 3. december, at den nye kvælstofregulering i hans optik giver plads til det gode landmandskab, og han kritiserer primært, at man indfører ordningen fra 1. januar 2027 og ikke i august som normalt.

Med den konklusion ignorerer Panum således totalt, at det gode landmandskab handler om, hvad der faktisk sker i marken, og ikke hvad regneark og computermodeller påstår, der sker. Og således tager han fuldstændig fejl.

Se også:

Anders Panum: Regulering giver plads til godt landmandsskab, men giver for kort aftræk

For ikke alene vil modellen blive fodret med en masse forkerte info - en mark er for eksempel ofte ikke bare én JB-type, men en variation over flere typer. Der er højderygge, lavtliggende arealer, ler- og sand-bunker og så videre. Den slags kompleksitet er umulig at modellere, og Seges erkender da også, at udvaskningsmodellerne sandsynligvis kommer til at have en usikkerhed på +/- 30 procent på markniveau!

En så stor usikkerhed gør modellerne totalt uegnede til detailplanlægning, som er den, L&F og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, SGAV, lægger op til. En usikkerhed, der kommer til at styre landmandens afgrøde- og gødskningsvalg i en ofte helt forkert retning.

Derudover vil de massive kvælstofreduktioner betyde, at landmanden slet ikke kan sikre, at der tilføres lige så meget kvælstof, som der fraføres i mange tilfælde. De store kvælstofreduktioner vil sågar give incitament til at pløje og harve mere, netop for at få frigivet "gratis" kvælstof fra marken i form af humusnedbrydning. På den måde vil reduktionskravene langsomt, men sikkert udpine markerne, og en nedbrydning af humuslaget - igen noget som det gode landmandskab aldrig ville tillade, for det kan have katastrofale konsekvenser på sigt.

Se også:

Debat: Djævlen ligger i detaljen

En yderligere forværring af humus-situationen vil også ske ved at den økonomiske klemme landmændene havner i, vil gøre at de fristes til at sælge endnu mere halm og måske sågar høstede efterafgrøder til biogas og afbrænding, så humusopbygningen også reduceres.

Ved at man ofrer humuslaget, vil der samtidig ske en øget CO2-udledning - den primære ting Den Grønne Trepart oprindeligt skulle have reduceret, men altså snarere vil forværre.

Det er på tide, at bestyrelsen i L&F i meget klare og utvetydige vendinger fortæller direktionen og de underliggende grupper i L&F, at man må og skal trække sig ud af denne fadæse af en aftale, og sige fra overfor politikernes utopiske tilgang til det at dyrke afgrøder på marken.

Sker det ikke, vil kvælstofaftalen ikke bare økonomisk, men også dyrkningssikkerhedsmæssigt, ruinere vores ellers så effektive fødevareproduktion, vel at mærke uden at iltsvindet, fiskebestandene eller klimaet får det bedre. Og så har vi slet ikke talt om den mentale omkostning, aftalen har for landmændene, og den dybere og dybere kløft den skaber imellem land og by. Sammenhængskraften står for fald, til stor skade for demokratiet og virkelysten.