Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Gamle klimadata hæmmer konkurrenceevnen
Klimaaftrykket er på vej til at blive en ny konkurrenceparameter i landbruget på linje med pris, kvalitet og fødevaresikkerhed.
Men i Danmark risikerer vi at tabe terræn i det grønne kapløb, ikke fordi vores landmænd producerer mindre klimavenligt, men fordi vores officielle klimadata er forældede. Det skriver Dakofo i en pressemeddelelse.
De peger på at mens lande som Tyskland, Holland og Storbritannien anvender nationale emissionsfaktorer for lattergas (N2O) baseret på lokale målinger, benytter Danmark fortsat den generelle IPCC Tier 1-metode, der ofte overvurderer udledningen. Resultatet er, at danske afgrøder som for eksempel raps på papiret ser mindre klimaeffektive ud end tilsvarende tyske produkter, selv når produktionen er mindst lige så effektiv.
Det skævvrider konkurrencen og truer dansk landbrugs position på markeder, hvor klimaaftryk i stigende grad er en adgangsbillet snarere end et markedsføringsargument, mener man hos Dakofo.
Klimaaftrykket som konkurrenceparameter
Dansk rapsproduktion ser altså på papiret ud til at have et højere klimaaftryk end tysk raps, men forskellen handler ikke om landmændenes indsats i marken. Den handler om regnemetoder.
Danmark benytter stadig den generelle IPCC Tier 1-metode, hvor én procent af alt tilført kvælstof antages at blive udledt som lattergas, hvilket kan overvurdere udledningen under danske forhold.
Tyskland har derimod indført en Tier 2-metode med nationale emissionsfaktorer (EF); her anvendes cirka 0.61 procent for handelsgødning og 0.66 procent for husdyrgødning baseret på et omfattende studie af lokale målinger.
De lavere og mere præcise EF betyder, at det beregnede klimaaftryk fra eksempelvis raps kan fremstå lavere i Tyskland end i Danmark, selvom dyrkningspraksis og emissioner er ret ens.
Lande som Storbritannien, Frankrig og Holland har også lavet nationale EF for lattergas.
Forskning viser lavere udledninger
Feltmålinger udført af Seges Innovation og Aarhus universitet viser, at udledningerne generelt er lavere fra handelsgødning end fra husdyrgødning, peger Dakofo på.
For handelsgødning er EF på kun 0,3 procent af tilført N og 1,17 procent for husdyrgødning.
Et netop udgivet studie fra Seges-innovation og Danmarks Teknologiske Institut, viste også en EF på 0,3 for handelsgødning, og en EF på 0.38 for kombineret handels-/husdyrgødning (startgødning).
Disse tal er samlet set markant lavere end den nuværende et-procents-antagelse, hvilket resulterer i en overestimering af emissionen af lattergas fra kvælstof gødning.
I dag risikerer danske afgrøder derfor at blive vurderet som mere klimabelastende, end de reelt er, og det peger Dakofo på kan få konsekvenser, når klimaaftryk bliver en konkurrenceparameter.
Flere store fødevarevirksomheder og detailkæder kræver i stigende grad dokumentation for klimaaftrykket som betingelse for handel.
Kravet om et lavt og veldokumenteret klimaaftryk bevæger sig hastigt fra frivillig profilering til en decideret adgangsbillet - en "license to supply" - på visse markeder.
Det betyder, at hvis danske data er forældede, taber vi markedsandele, selv når produktionen er blandt de mest effektive i Europa.
Opdatering af klimadata
Med projektet KLIKON, finansieret af Promilleafgiftsfonden, arbejder Dakofo og Seges Innovation netop på at opdatere de danske klimadata for afgrøder.
Projektet samler den nyeste danske viden om både tørvejord og lattergasudledning og samarbejder med den internationale database GFLI (Global Feed LCA Institute), som internationalt bruges til at benchmarke og deklarere klimaaftryk fra foder- og afgrøder.
Formålet er, at danske data bliver anerkendt og optaget i GFLI-databasen, så danske landmænd og virksomheder ikke straffes af gamle tal.
KLIKON projektet har gjort fremskridt på at kunne opdatere data for tørvejord men det har vist sig mere udfordrende at opdatere EF for gødning og husdyrsgylle, da GFLI kun vil acceptere disse data hvis de indgår i Danmarks nationale klimaregnskab.
Seges Innovation arbejder på at generere mere data for lattergasemissioner, så de nye emissionsfaktorer kan accepteres af DCE og komme i NID, og i sidste ende indgå i GFLI-databasen og indregnes i handel med danske råvarer.
