Alsidige græsmarker øger udbytte og reducerer kvælstofbehov

En undersøgelse, som et globalt forskningsnetværk, LegacyNet-netværket, har gennemført med deltagelse af forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, har entydigt påvist, at græsmarker sammensat af seks forskellige arter i gennemsnit gav 12,3 ton tørstof pr. hektar pr. vækstsæson.

Det er et resultat, der er opnået på tværs af 26 lokaliteter forskellige steder i Europa, Nordamerika, Kina og New Zealand. Lokaliteternes klima- og jordbundsforhold varierede betydeligt.

Det opnåede resultat svarer ifølge forskerne til 11 procent højere udbytte end monokulturer, som modtog mere end dobbelt så meget kvælstof og 18 procent højere udbytte end to-arts blandinger.

Se også:

Der er både muligheder og betænkeligheder ved flere urter i græsset

Forskerne konkluderer også, at fordelene var stabile på tværs af klimaer og dyrkningssystemer.

- Og endnu vigtigere blev udbyttefordelen større under varmere forhold, hvilket peger på, at plante­mangfoldighed kan være en effektiv strategi til klimatilpasning, skriver forskerne i en pressemeddelelse.

Tre sammensætninger

På hvert sted blev tre græsmarkssystemer sammenlignet. Det ar henholdsvis monokluturer med en enkelt græsart og høj N-tildeling, toartsblandinger med græs og bælgplante med reduceret N-tildeling, og en blanding med seks arter - to græsser, to bælgplanter og to urter i lige store andele.

Forsøgene viste således, at det er muligt at opnå højt udbytte med lav miljøpåvirkning i græsmarker, som er rygraden i husdyrproduktionen og leverer foder til millioner af dyr verden over samt biomasse til energi- og proteinproduktion.

Forskernes bud på, hvorfor de seks arter gav højere udbytte end sammenligningsforsøgene, er samspillet mellem arterne.

- Græsser bidrager med volumen, bælgplanter fikserer kvælstof naturligt, og urter øger systemets robusthed og næringsstofudnyttelse. Sammen skaber de et mere effektivt og stabilt produktionssystem. Og denne forskning viser klart, at mangfoldighed ikke reducerer udbyttet - den øger det. Og fordelene bliver kun større med klimaforandringer,siger Carsten Malisch, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og medstifter af LegacyNet.

Sjældent samarbejde

Ifølge Diego Abalos, professor ved Institut for Agroøkologi, repræsenterer studiet også en ny tilgang til forskning.

- Samarbejder som dette er sjældne, men de bør blive mere almindelige. De giver afgørende viden til organisationer som EU, der arbejder med bæredygtige landbrugsstrategier.

LegacyNet-forsøget er unikt blandt andet i sit omfang, fordi det kræver flere års planlægning at gennemføre samme forsøgsdesign på 26 lokaliteter og at gennemføre et tæt samarbejde mellem forskere fra mange lande og discipliner.

- Fælles forsøg på mange lokaliteter øger den statistiske styrke og gør resultaterne mere generelle, forklarer Caroline Brophy, professor i statistik ved Trinity College Dublin og seniorforfatter på studiet.

Hendes klare konklusion er, at multiarts-blandinger kan skabe mere bæredygtig foderproduktion, højere udbytte og bedre klimatilpasning.

Se også:

Værtskabet for Græsland giver mere, end det tager

Derfor er forskernes anbefaling da ogs, at man skal så to græsser, to bælgplanter og to urter i omtrent lige store andele for at opnå højere udbytte med mindre kvælstof.

- For politikere understøtter resultaterne strategier, der belønner biodiversitet i landbruget og kombinerer produktivitet med miljøhensyn. Og denne forskning giver landmænd konkrete redskaber til at designe bedre græsmarker, siger John Finn, seniorforsker ved Teagasc og medforfatter til studiet.