Lyt til artiklen:

SCT hiver TV 2 i retten efter anklage om dumpning af byggeaffald på marker

00:00
Hastighed: ???x
02:05
Udvid

SCT Transport tager skarp afstand fra de beskyldninger som TV 2 kommer med i programmet Operation X. Ifølge programmet bliver der kørt SCT-lastbiler fulde med forurenet jord og byggeaffald ud på marker - blandt andet på marken ved Esromgaard Gods i Gribskov Kommune.

I en pressemeddelelse kalder SCT, der er en af landets største transportvirksomheder, oplysningerne fejlagtige og kalder påstandene fortegnede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Programmet bringer ikke nye oplysninger, men videreformidler et usandt billede af vores virksomhed, der i 95 år har været en ordentlig og samfundsansvarlig aktør i branchen, lyder det i pressemeddelelsen.

Beskyldning om dumpning af byggeaffald på marker ved gods

Se også:

Beskyldning om dumpning af byggeaffald på marker ved gods

SCT påpeger, at de er en professionel og fuldt gennemdigitaliseret koncern, der konsekvent arbejder efter gældende love og regler.

- Vi kan dokumentere alle vores transporter mange år tilbage - herunder analyser, myndighedsgodkendelser, gps-tracking, vejesedler og øvrige bilag.

- De alvorlige beskyldninger, Operation X fremfører via anonyme kilder, er dokumenterbart forkerte. Da udsendelsen og den foreliggende dækning er image- og omdømmeskadelig og indeholder en række faktuelle fejl og bevidste udeladelser, der er meningsforstyrrende, indleder vi nu de varslede retlige skridt mod TV 2 / Operation X og de ansvarlige parter.

SCT Transport har ikke yderligere kommentarer til sagen.