Lyt til artiklen:

Udvider direktionen efter direktørfyring

00:00
Hastighed: ???x
02:35
Udvid

Det har været et par turbulente uger i den syd- og sønderjyske rådgivningsvirksomhed Spiras, som først i december fyrede administrerende direktør Sverre Vincent Lenbroch, der tiltrådte i januar 2025.

Kort efter forlod også et bestyrelsesmedlem bestyrelsen i virksomheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor skal der ro på bagsmækken, og Spiras har valgt at opruste ledelsen med to nye medlemmer til direktionen, og en midlertidig udvidelse med en HR-ansvarlig, skriver de i en pressemeddelelse.

Spiras udskifter direktør efter kun ét år på posten

Se også:

Spiras udskifter direktør efter kun ét år på posten

Den øverste ledelse er i en genopbygning, hvor styrkelse af direktionen skal sikre stabilitet og fremdrift i den kommende tid. Lars Schmidt, konstitueret administrerende direktør, har udpeget Hans Jørgen Karow, økonomidirektør, og Claus Bech Jensen, afdelingschef for Rådgivning og Strategi, som nye medlemmer af direktionen.

Udvidelsen skal styrke Spiras' strategiske fundament.

- Formålet med udvidelsen er først og fremmest at øge vores samlede ledelseskraft. Med en bredere direktion får vi styrket både vores faglige fundament og vores evne til at træffe beslutninger på et kvalificeret og gennemsigtigt grundlag. Det er afgørende for, at vi som organisation kan navigere sikkert og fortsætte den forretningsmæssige vækst, siger Lars Schmidt.

Som midlertidigt medlem af direktionen indtræder også Dennis Calender, der er ny afdelingschef for People & Legal. Han overtager ansvaret for HR-området efter Janni Villadsen-Siggaard, som har ønsket at fratræde sin stilling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med udnævnelsen af Dennis Calender vil Spiras understrege vigtigheden af fokus og prioritering på medarbejdertrivsel gennem en fase, der stiller store krav til organisationens tilpasning.

Fortsat uro i Spiras

Se også:

Fortsat uro i Spiras

- Når Dennis Calender inddrages i direktionen, er det et bevidst valg. Vi står i en tid, hvor medarbejdernes trivsel og tryghed er afgørende for, at vi kan lykkes med vores opgaver. Derfor har området høj prioritet, tilføjer Lars Schmidt.

Samtidig konstitueres Claus Bech Jensen som leder af Regnskabsservices i Spiras. En proces er igangsat med henblik på at vurdere, hvordan den fremtidige ledelsesstruktur i afdelingen bedst kan understøtte Spiras' langsigtede mål.