Universitet undersøger, om hanekyllinger kan give værdi

Hvert år bliver millioner af daggamle hanekyllinger aflivet i den europæiske ægproduktion. Det sker, fordi hanekyllinger fra de meget specialiserede æglæggerracer vokser for langsomt og ikke har et tilstrækkeligt vækstpotentiale, der gør dem egnede til kødproduktion.

Det gælder både i konventionel og økologisk fjerkræproduktion og rejser spørgsmål om etik, dyrevelfærd og ressourceudnyttelse og udfordrer særligt økologiens princip om, at hele produktionen skal være helhedsorienteret, og at alle dyr bør indgå i værdikæden.

Med støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) arbejder forskere fra Aarhus Universitet derfor på at udvikle alternative løsninger i samarbejde med partnere fra virksomheder og fjerkræ-producenter, meddeler universitet i en pressemeddelelse.

Se også:

Syv milliarder hanekyllinger slås ihjel

I projektet HOPeS - Holistisk fjerkræproduktion til forbedring af bæredygtighed, velfærd og produktdiversitet - undersøger forskerne såkaldte dual-purposeracer.

Det er fjerkræracer, hvor både haner og høner kan indgå aktivt i produktionen.

- Hvis vi kigger på den ægproduktion, der er i dag, bruger man meget effektive æglæggerracer, der er selekteret til en høj ægproduktion og god foderudnyttelse. Det giver mening for producenterne. Men hanekyllingerne har ikke noget stort vækstpotentiale, der gør, at de kan bruges til kødproduktion, og derfor aflives de som daggamle, forklarer Sanna Steenfeldt, seniorforsker ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab.

I dual-purposeracer har man afstamninger, hvor hønerne kan lægge æg, og hanerne samtidig vokser, så de kan bruges til slagtekyllingeproduktion, så man ikke behøver at aflive halvdelen af de kyllinger, der klækkes. Derved kan alle dyr, der klækkes, bruges i værdikæden.

Et oplagt øko-match

Dual-purposeracer passer særligt godt ind i den økologiske produktion, hvor dyrene lever længere og har adgang til udearealer. Her kan de udforske, fouragere og være fysisk aktive på en måde, som indendørs systemer ikke giver mulighed for.

- I økologien er der krav om langsommere vækst og adgang til udearealer. Når dual-purpose-hanekyllinger får gode forhold, ser vi, at de er utrolig aktive og fouragerer meget. De trives og de vokser i deres eget tempo, og det giver et helt andet dyr og et andet kødprodukt end i de hurtigvoksende linjer, siger Sanna Steenfeldt.

Den øgede fysiske aktivitet påvirker desuden slagtekroppen, peger hun på.

- De har længere ben, en anden kropsform og mere kød på lårene, der fremstår mere mørkt end traditionelle og mere hurtigvoksende kyllinger. Det er ikke en fasan, men aktiviteten og udearealet sætter sit tydelige præg på strukturen. Det giver produkter, som potentielt kan være spændende for restauranter og forbrugere, fortæller hun.

Dual-purpose kan derved potentielt betyde nye og mere varierede kødprodukter, som kan være interessante for både detailhandel og gastronomi.

Se også:

Det vil koste 25 øre pr. æg ikke at aflive hanekyllinger

Styrket robusthed

I forsøgene har forskerne set flere klare styrker ved dual-purposeracerne, især når det gælder deres robusthed og evne til at trives i økologiske produktionsmiljøer.

- Dødeligheden har været virkelig lav i vores forsøg. Og det er jo helt fantastisk, når man taler økologi og dyr, der skal kunne klare skiftende vejr og udendørs forhold, fortæller Sanna Steenfeldt.

Robusthed er nemlig afgørende i en produktion med lange produktionsperioder og store udearealer.

Et andet aspekt, forskerne undersøger, er rede-adfærd og risiko for fjerpilning og brystbensproblemer, som er vigtige velfærdsindikatorer i ægproduktion. Her forventes projektet at bidrage med ny vigtig viden.

Vigtig data

Dual-purpose fremhæves ofte som en etisk bæredygtig løsning. Men indtil nu har der været begrænset videnskabelig dokumentation for de miljømæssige konsekvenser. Netop her er det ambitionen, at HOPeS skal bidrage med ny viden.

Forskerne indsamler nemlig omfattende data om produktivitet, foderudnyttelse, proteinniveauer og næringsstofudskillelse og gennemfører livscyklusanalyser (LCA), som gør det muligt at vurdere de samlede klima- og miljøeffekter.

Det skal afklare, om dual-purpose faktisk er en mere bæredygtig løsning, eller om ressourceforbruget blot flyttes til andre dele af produktionen.