Lyt til artiklen:

Fokus på strukturudvikling og grøn regulering på økonomikonference

00:00
Hastighed: ???x
03:45

Fra morgenstunden var der talstærkt fremmøde til Patriotisk Selskabs Økonomikonference i Odense den 10. december. Der var mere end 160 tilmeldte til arrangementet plus alle oplægsholdene, der behandlede en bred palette af emner fra driftsøkonomi og virksomhedskonstruktioner til digitalisering og stordriftsfordele.

- Vi er glade for, at så mange landmænd igen i år slår vejen forbi Odense til vores økonomikonference. Vi ved, at der er nok at se til på bedrifterne, så vi har lagt os i selen for at præsentere et program, som både underholder og giver en masse faglige indsigter og inspiration med hjem, siger chefkonsulent Thomas Skøtt, der er ansvarlig for økonomikonferencen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han konstaterer, at vækstsæsonerne 2023-24 har haft sine udfordringer for planteavlerne.

- Mange landmænd har været udfordrede de seneste to år. 2023 og 2024 har ikke bare været præget af udfordrende vejrlig, men også af stigende omkostninger og renteudgifter. Det har påvirket indtjeningen i negativ retning, og derfor har ejere og driftsledere også stort fokus på, hvor der kan optimeres. Det vil vi gerne inspirere til på årets økonomikonference, siger han.

Sådan ser økonomien ud i økologien

Se også:

Sådan ser økonomien ud i økologien

Dagens program begyndte med en overflyvning af landbrugets økonomi, hvor Alexander Thor, der er økonomimedarbejder i Patriotisk Selskab, præsenterede udviklingen i landbrugets økonomi og driftsgrene de seneste år på baggrund af data fra driftsanalyser i 2024-25 sæsonen og gav en prognose for den kommende periode.

- Vi kan se, at strukturudviklingen går stærkt. Bedrifterne bliver større, og der skal rationaliseres for at være konkurrencedygtig, sagde Alexander Thor.

rich-media-3
Alexander Thor er økonomimedarbejder i Patriotisk Selskab. Foto: Anders Melchiorsen.

Hammeren fra grøn trepart

Efterfølgende gav Michael Friis Pedersen, der er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, sine bud på langsigtede udsigter for erhvervet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han kom ind på, at Den grønne trepart med den udledningsbaserede kvælstofregulering vil medføre fundamentale ændringer i nogle egne af landet.

Sidenhen kommer også CO e-reguleringen, som vil påvirke især den animalske produktion. Også de udstukne rammer fra EU kan ændre forudsætningerne markant da der for eksempel er graduering af landbrugsstøtten på baggrund af bedriftsstørrelse på tale.

- Der er tale om en kæmpe planlægningsopgave at få strikket markplaner sammen med den nye kvælstofregulering. Derfor vil der være gevinster ved at være ved at placere de enkelte afgrøder strategisk, sagde Michael Friis Pedersen.

rich-media-5
Michael Friis Pedersen er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Foto: Anders Melchiorsen.

Digitalisering af landbruget

Birger Hartmann, der er kommerciel direktør i Patriotisk Selskab fulgte op med et oplæg om, hvordan digitale værktøjer kan hjælpe med til bedre beslutninger i både mark og stald.

Her gav han et overblik over konkrete løsninger og teknologier, der allerede i dag skaber værdi for planteavlere og griseproducenter. Der var med fokus på, hvordan data kan omsættes til handling, og hvordan digitalisering kan bidrage til både effektivitet, bæredygtighed og bedre bundlinje.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tre veje til strategisk retning: Vækst, turn around eller afvikling

Se også:

Tre veje til strategisk retning: Vækst, turn around eller afvikling

- Det handler om, hvordan vi kan få data i spil, når vi får stadig flere og større marker og produktion. Det gælder opsamling, behandling og anvendelse, sagde Birger Hartmann.

Selskabsformer og stofdriftsfordele

Også selskabsformer blev berørt på konferencen. Heriblandt forskellen på personligt eje, I/S og ApS samt de vigtigste selskabsretlige og skattemæssige forskelle mellem forskellige virksomhedskonstruktioner.

Rent praktisk blev der i oplæg også præsenteret eksempler på driftsfællesskaber og sharefarmning i Danmark som en samarbejdsmodel. Her blev konceptet og fordelene ved sharefarming fremlagt som blandt andet indebærer, at ikke bare fortjenesten, men også risikoen deles.