Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Kontrol efter politianmeldelse: Ingen anmærkninger hos Jeppe Bloch
Ved middagstid den 8. december fik Jeppe Bloch Nielsen, der både selv producere grise og er formand for Danske Svineproducenter, uanmeldt besøg af Fødevarestyrelsen og Syd- og Sønderjyllands Politi.
I et opslag på Facebook deler landsforeningen resultatet af besøget.
- Resultatet var som forventet: En kontrol uden anmærkninger. Stor ros til alle medarbejdere hos Jeppe for at tage sig godt af dyrene, lyder det i opslaget.
Af kontrolrapporten fremgår det, at besøget tog en time og 35 minutter, og at besøget skete på baggrund af en anmeldelse af forhold i besætningen, og derfor blev kontrollen gennemført som en dyrevelfærdskontrol.
- Alle besætningens dyr er fremvist under kontrollen. Kontrolleret at udstyr til aflivning findes i besætningen og er funktionsdygtigt. Ingen anmærkninger, står der blandt andet i rapporten.
Jeppe Bloch Nielsen var selv til stede under kontrollen, hvor han bad og aktindsigt i anmeldelsen, der var anledning til kontrollen.
Under besøget blev der stikprøvevis kontrolleret klima, belysning, belægningsgrad, alarm på ventilationen, arealkrav, gulvkrav, overbrusning og sygesti. Desuden blev der lavet stikprøvekontrol af tilgængeligheden til foder og vand. Heller ikke her havde Fødevarestyrelsens kontrollanter nogle anmærkninger.

