Lyt til artiklen:

Søg rådgivning, så du får en fair handel med staten

00:00
Hastighed: ???x
03:56
Udvid

Der er stigende interesse for at sælge jord til staten i forbindelse med den grønne trepart. I den forbindelse opfordrer Fjordland i en pressemeddelelse til, at man søger rådgivning, for at sikre sig en fair handel.

Formand Leif Gravesen opfordrer landmænd til at søge oplysninger og orientere sig så bredt som muligt i forbindelse med et salg:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det bliver nogle af de største handler, som landmænd kommer til at lave, og det er vigtigt for mig, at vi understøtter vores medlemmer, så de ikke blive forblændet af et godt her og nu-tilbud, siger Leif Gravesen.

Rådgivere sidder klar

Fjordland har allerede været vært for en række lodsejermøder i området, og her er stemningen overvejende positiv. Udtagningskonsulent Erik Fjendbo Jørgensen har i den forbindelse holdt oplæg om muligheder og risici ved at indgå i projekter med sit lokale jordfordelingskontor:

- Som i enhver handel, så er der i disse tilfælde også én køber og én sælger, som skal nå til enighed. Er man sælger af en ejendom, så er min opfordring, at man henter rådgivning i forbindelse med prissætningen, lyder det fra Erik Fjendbo Jørgensen.

Agillix: Hammeren slår alt for hurtigt, alt for hårdt

Se også:

Agillix: Hammeren slår alt for hurtigt, alt for hårdt

Afdelingen for Natur, Miljø og Klima ved Fjordland bistår med al rådgivning i forbindelse med samarbejde og handler med kommune og Naturstyrelsen og har tæt kontakt til jordfordelingskontoret i Tønder. Er man som lodsejer interesseret i at gå videre med en handel med SGAV, er man velkommen til at tage fat i sin rådgiver herfra, meddeler rådgivningsvirksomheden.

- De tilbagemeldinger, som vi får fra landmændene indtil videre, viser, at de går konstruktivt til opgaven. Hvis en landmand kontakter SGAV, er det stadig helt uforpligtende, og jeg giver gerne oplysninger videre, hvis man som jordejer er interesseret i at få et udspil fra jordfordelingskontorerne, siger udtagningskonsulenten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Få vurderet ejendommen

Fjordland Mægler samarbejder internt med rådgivere, som er specialiseret i Grøn Trepart. Det vil sige, at information hentet hos Fjordland er bredt forankret på tværs af fagområder og alle tre huse.

Der er ingen ekstraomkostninger forbundet ved, at Fjordland Mægler rådgiver sælger ud fra den viden, som findes hos hele Fjordland, forsikrer mangeårig landbrugsmægler Ole Sand:

- Det er vigtigt at have en rådgiver ved din side, som taler din sag, når du handler med SGAV. Vi vil altid se det fra sælgers side, og derfor er det vigtigt at få en uvildig vurdering, så du er velorienteret og måske endda står bedre, inden du siger ja til en pris fra SGAV, lyder det fra Ole Sand.

L&F: Udskydelse underminerer tillid

Se også:

L&F: Udskydelse underminerer tillid

Projekter i områder omkring Thy og på Mors er allerede i gang, men Erik Fjendbo Jørgensen forventer, at det først er om 12 -24 måneder, at tilbuddene for alvor kommer på bordet.

- Lige nu kan man som lodsejer give sin interesse til kende gennem jordfordelingskontoret. Derfor er det en rigtig god idé allerede på nuværende tidspunkt at alliere sig med en rådgiver, som har forstand på prissætning - som vores mæglere her i huset - således, at når man så bliver præsenteret for et udspil til en handel, så er man godt rustet til enten at sige ja eller nej, mener han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Salg kan hjælpe nabo

Grøn Trepart omfatter hele landet, men der er især væsentlige arealer, som grænser op til Thisted Bredning, der vil komme i spil som en del af udtagningen, vurderer formand Leif Gravesen.

- Vi har god tid, men samtidigt skal vi være i mål i 2027. På den positive side, så opererer Grøn Trepart over alt, så selv om din jord eller ejendom er uden for et bestemt område, så vil det måske stadig gavne naboen, hvis dine arealer kan indgå via jordfordeling - og som forening vil vi gerne sikre, at vi imødekommer den grønne trepart på en måde, som stiller det resterende landbrug stærkt, siger Leif Gravesen.