De kommende fire år skal Martin Rahn Johansen sidde i byrådet i Slagelse som det ene af to mandater for Danmarksdemokraterne. Det står klart efter, at 360 vestsjællændere har sat krydset ved den 23-årige landmand, der ellers stod nummer tre på partiets liste.
- Jeg glæder mig helt vildt til arbejdet. Det er en ære at få lov til at repræsentere 360 mennesker, der har valgt at stemme personligt på mig - det er noget af et ansvar. Men vi i landbruget tager ansvar, handler og rider samme dag, som vi sadler, siger Martin Rahn Johansen, der i valgkampen har haft ekstra travlt.





