Lyt til artiklen:

Økologieksport på rekordhøjt niveau

00:00
Hastighed: ???x
03:24
Udvid

Dansk økologieksport steg i 2024 med fire procent, viser nye tal fra Danmarks Statistik, der netop er offentliggjort.

I 2024 blev der eksporteret økologiske varer for 3,6 milliarder kroner - mod 3,5 milliarder kroner året før.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed har det danske økoeksportmarked endnu engang sat rekord, og det glæder international market director i Økologisk Landsforening Dennis Hvam.

- Det er super positivt, at vores eksportmarkeder stadig er i vækst, og at vi igen kan sætte rekord. Det er et resultat af, at de dygtige danske producenter arbejder seriøst med det her, og at bl.a. vi i Økologisk Landsforening har fokus på at udvide eksportmarkederne," siger Dennis Hvam.

Økologisk Landsforening har i de seneste år haft særligt fokus på eksporten til Holland og Sverige samt de tysktalende lande - Tyskland, Østrig og Schweiz.

Og det er da også særligt eksporten til Tyskland, der trækker væksten op, idet det tyske marked udgør cirka halvdelen af økologieksporten, og at tyskerne aftog tre procent flere danske økovarer i 2024 sammenlignet med året før, skriver Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse.

- Det er i tråd med den opfattelse, vi har, når vi er ude at snakke med detailkæder, at der på de centraleuropæiske markeder er en positiv udvikling omkring dansk økologi. Det er godt at se, at det fokus bliver omsat til reel eksportværdi for de danske virksomheder. Derfor arbejder vi selvfølgelig videre med de her markeder for at fastholde det momentum, der er, siger Dennis Hvam.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har en god fornemmelse med 2025, og han håber, at der ligger endnu en eksportrekord og venter, når tallene for 2025 opgøres næste år.

Trepartsdirektør i L&F: Økologien kan blive central i trepartens grønne omstilling

Se også:

Trepartsdirektør i L&F: Økologien kan blive central i trepartens grønne omstilling

Økologimesse Biofach

Allerede til februar er Økologisk Landsforening sammen med Bio Aus Dänemark om den danske fællesstand på verdens største økologimesse Biofach.

Her regner Dennis Hvam med, at dansk økologi får endnu et boost.

- Jeg ser meget frem til Biofach, hvor vi kommer til at stå med nogle af økologiens dygtige producenter og arbejde for at skabe kontakter og veje ind på eksportmarkederne rundt omkring i verden. Det er altid en succes, og er man dansk økologiproducent, så tag fat i os, hvis man vil være del af en succeshistorie. Biofach er stedet, hvor man får nye ideer, inspiration og kontakter, siger Dennis Hvam.

Mens økologieksporten steg med fire procent, faldt importen med 13 procent, idet der blev importeret økovarer for 4,4 millarder kroner i 2024 mod 5 milliarder kroner året før. Dermed nærmer Danmark sig en handelsbalance mellem import og eksport af økovarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere og se flere tal hos Danmarks Statistik.

Regeringen vil undersøge om økologer kan få højere arealstøtte

Se også:

Regeringen vil undersøge om økologer kan få højere arealstøtte