Lyt til artiklen:

En enkelt stensamler blev til 70 for Rytter Maskiner

00:00
Hastighed: ???x
02:02

Da Bjarne Rytter på en Agritechnica-messe blev kontaktet af to personer, om han ville overtage Elho i Danmark, var der i første omgang lagt op til fokus på reservedele.

- Jeg ville ikke love dem noget, for jeg havde ikke midler til at ofre en million eller tre på maskiner. Men det var lige meget, det drejede sig om, at vi kunne hjælpe folk med reservedele, og det har vi gjort, fortæller Bjarne Rytter i seneste afsnit af podcasten Maskinstationen fra Landbrugspodcasten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

 

Se også:

https://www.maskinbladet.dk/podcasts?overview

Her fortæller han til værterne Peter Zilmer og Jørgen Boiskov, at Elho-forhandlingen to en drejning en dag i 2017.

- Vi havde solgt nogle enkelte rivere og vendere, men der kom en mand, som ville købe en stensamler. Det kunne han godt få lov til, siger Bjarne Rytter, der næppe havde forventet det, der skete den kommende tid.

- jeg fik den solgt, og pludselig greb det om sig, og nu har vi da solgt 70, fortæller Bjarne Rytter, der er meget begejstret for Scorpio-stensamleren, der fås på 4,3, 5,5 og7,10 meters arbejdsbredde.

- Og så kommer der en på 6,6 meter til kommende sæson, men til samme pris om 7,10 meter. Så tror jeg nok at folk foretrækker at tage den sidste halve meter, siger Bjarne Rytter, der fortæller at modellen på 6,6 meter lanceres, fordi den helt store model ikke kan godkendes i blandt andet Tyskland.

Faktisk har Rytter Maskiner sendt stensamlere så langt væk som til Færøerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Aftalen var, at vi sendte den derop, og så skulle vi mod passende betaling komme derop og sætte den i gang. Dan fik den hjem og havde kigget lidt på den ringede han og sagde, at vi ikke behøvede komme, fordi den var så enkel, siger Bjarne Rytter.

Bjarne har et blødt punkt for blå traktorer

Se også:

Bjarne har et blødt punkt for blå traktorer

I den forbindelse beklager han sig også over de populære stensamlere.

- Det er har været et fantastisk produkt, og jeg er faktisk skuffet over den, for vi sælger for få reservedele til den, siger han.

Hør mere i podcasten via linket ovenfor, hvor Bjarne Rytter også fortæller om Tebbe, Alpego og de andre mærker, der sælges fra domicilet i Randers.