Lyt til artiklen:

ASF i Spanien betyder spotpriser på grisekød

00:00
Hastighed: ???x
01:46

Dynamikken på det europæiske marked for grisekød blev med et slag ændret, da der fredag i sidste uge blev konstateret Afrikansk Svinepest i Spanien, og de spanske slagterier mistede adgangen til blandt andet Japan.

- Det er meget store mængder varer, de spanske slagterier nu i stedet skal afsætte i Europa. Det skaber en enorm usikkerhed og har med det samme sat sig i spotpriserne. Det er delstykker med ben, altså forender og skinker, der bliver hårdest ramt, fordi de i højere grad handles med kort horisont end de udbenede varer, så der har vi set priserne sætte sig i denne uge, siger Per Fischer Larsen, der er salgsdirektør i Danish Crown.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På nuværende tidspunkt er det fortsat uklart i hvilket omfang de forskellige lande accepterer regionalisering, men Catalonien, hvor udbruddet er konstateret, står umiddelbart for en stor del af Spaniens eksport til både EU og de attraktive markeder i Asien. Derfor ventes den spanske eksport ud af Europa at blive hårdt ramt, skriver Danish Crown i sin markedsberetning.

Seks vildsvin er døde af ASF i Spanien

Se også:

Seks vildsvin er døde af ASF i Spanien

Derfor skal store mængder af varer nu finde veje nye ud på markedet. Umiddelbart har de spanske slagterier vendt blikket mod markederne i Østeuropa, hvor flere lande har et stort importbehov, og deres vej til at hente ordrer er aggressive priser.

- For os handler det nu om at finde de attraktive lommer i markedet, som spanierne har siddet på. Her er det klart, at vi forventer et løft i efterspørgslen fra Japan. Der er dog også muligheder på andre markeder, men der vil gå nogle uger, inden vi har ordrerne på plads og har et overblik over, i hvilket omfang vi kan hente attraktive ordrer udenfor Europa, siger Per Fischer Larsen.

Noteringen på søer falder også med 50 øre.

Holland forbereder sig på udbrud af ASF

Se også:

Holland forbereder sig på udbrud af ASF