Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Økologer ønsker i højere grad betaling for hjælpen til miljøet
Økologisk Landsforening ønsker at lægge maksimalt pres på udledning af kvælstof til vandmiljøet. Derfor har økologerne arbejdet for, at konventionelle landbrug ikke skal have mulighed for at købe de kvælstofudledningskvoter, som økologer ikke bruger, fordi de udleder langt mindre kvælstof.
- Det var der ikke stemning for blandt de politiske partier, og det ærgrer vi os over. Økologer skal naturligvis have betaling for deres hjælp til miljøet, men den betaling bør i stedet komme fra landbrugsstøtten, siger Rasmus Prehn, administrerende direktør i Økologisk Landsforening.
- Vi takker forligskredsen for den store anerkendelse af økologien og for, at de ligesom os mener, at løsningen er økologisk. Derfor undrer det os, at aftalen er så tynd på økologi. Vi lytter til, at de mener, aftalen giver øget incitament til at lægge om til økologi, men vi er skeptiske og vil følge det tæt, siger Rasmus Prehn.
Foreningen noterer sig også, at der er fundet finansiering til Innovationscenter for Økologisk Landbrug, men de midler har de allerede givet til økologien på finansloven, skriver Økologisk Landsforeningen i en pressemeddelelse.
- Så det er svært at se, at økologien har fået noget reelt til gengæld for, at det konventionelle landbrug kan få adgang til økologernes ubrugte kvælstofkvoter, siger Rasmus Prehn.
Fremme økologien
- Vi glæder os over, at man vil se på, hvordan EU's landbrugsstøtte fra 2028 kan fremme økologi og dermed bidrage til klima- og kvælstofindsatsen.
- Derudover noterer vi os, at man vil gennemføre en analyse af prissætningen på økologiske fødevarer, der kan være med til at reducere barrierer for øget salg af økologi. Vi vil arbejde for, at den analyse bliver til reel forandring, der kommer både økologiske producenter og forbrugere til gavn, siger Rasmus Prehn, administrerende direktør i Økologisk Landsforening.





