BL: Kvælstofaftale trækker tæppet væk

Kvælstofaftalen kommer til at ødelægge dansk landbrug, fastslår formand for Bæredygtigt Landbrug.

- Jeg er faktisk helt rystet. Nye krav med usaglige beregninger står i kø for at presse landbruget helt ud til kanten og for nogle landmænd helt ud over. Det er den nye aftale endnu et bevis på - den kommer til at trække tæppet væk under landbruget, siger formand for Bæredygtigt Landbrug, Niels Hauge Mikkelsen.

I aftaleteksten lyder det, at kvælstofreduktion nu hæves fra 7900 tons til 9600 tons, mens løftet om fuld kompensation kan ske at briste, skriver Bæredygtigt Landbrug i en pressemeddelelse.

Samtidig er beregningsgrundlaget bag hele modellen uklart og uden gennemsigtighed.

Bæredygtig Landbrug har stået uden for forhandlingerne og har gentagne gange fremhævet, at en reduktion i denne størrelsesorden ligger langt fra det, der kan opnås i praksis.

- Det virker til, at de bare hiver tal op af en sort kasse uden at forholde sig realistisk til det og uden at se på, hvilke konsekvenser det vil medføre. Den nye kvælstofregulering kommer ikke til at give den ønskede effekt på vandmiljøet. Alligevel vælger parterne at gå den vej - og det sker ovenikøbet på bekostning af dansk landbrug og fødevareproduktion, siger Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør, Jørgen Evald Jensen.

De foreslåede reguleringer skaber en situation, hvor landmænd reelt mister muligheden for at udarbejde fagligt funderede bæredygtige sædskifter og markplaner, mener Bæredygtigt Landbrug.

Et optimalt sædskifte bør planlægges over flere år, men det bliver ekstremt vanskeligt, når de nye regler lægger op til årlige justeringer af kvælstofudledningskvoten og samtidig indfører en detaljeringsgrad på markniveau.

- Med de nye regler bliver det mere bureaukratisk end nogensinde før, uden det gavner miljøet, for reguleringerne skaber en situation, hvor landmænd mister muligheden for at udføre fagligt funderet landmandskab og dermed vil det påvirke erhvervets økonomi betydeligt, siger Jørgen Evald Jensen.

Læs hovedelementerne i aftalen.

Køb på ejendomsretten

Aftalen vil desuden medføre, at der reelt gives køb på ejendomsretten uden fuld kompensation. En samlet kompensation på 739 millioner kroner til cirka 2,5 millioner hektar svarer i gennemsnit til godt 300 kroner pr. hektar.

Men ændringen fra for eksempel hvede til byg koster cirka 2000 kr. pr. hektar i tabt dækningsbidrag.

- Det er at trampe på et erhverv, når man kan finde på at tilbyde landbruget så lidt. Det er jo peanuts i forhold til de tab, som landbruget nu kommer til at stå over for. I aftalen har man sendt regningen direkte hjem til hver enkelt landmand, når ændringer i afgrødevalg beskrives som en tilpasning og dermed ikke som et tab, der udløser kompensation, siger Jørgen Evald Jensen.

Bæredygtigt Landbrug oplever, at det skaber usikkerhed hos landmændene, fordi det er umuligt at se, hvordan man står stillet både på kort og lang sigt.

- Igen står vi med flere spørgsmål end svar, og det skaber en usikker fremtid, som kan spænde ben for udvikling og grøn omstilling på landet. Hvad er en gård værd, når dyrkningsretten er lagt på kvoter, og myndighederne kan udstede og inddrage kvoter fra år til år? Hvordan skal kreditforeningerne kunne yde et 30-årigt lån til en ejendom, hvor politikerne kan inddrage selve dyrkningsretten? Det er ikke kun driftsindtjeningen, der sættes under pres, men også landmandens egen kapital. Det er ærligt talt skræmmende, at beslutningstagerne bringer et helt erhverv i sådan en situation, fastslår Niels Hauge Mikkelsen.