Lyt til artiklen:

Atter stort prisfald på mælkebørs

00:00
Hastighed: ???x
01:43

GDT-indekset faldt med 4,3 procent på seneste auktion - det er det største fald siden 2. september, da indekset også faldt 4,3 procent, og der er tale om prisfald for ottende auktion i træk siden nogle mindre prisstigninger hen over sommeren.

Trods det store indeksfald har der været prisstigninger på enkelte kategorier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kærnemælkspulver steg med 1,8 procent sammenlignet med forrige auktion. Det er anden auktion i træk, kærnemælkspulver stiger i pris, siden lavpunktet 7. oktober.

Atter store prisfald på toneangivende mælkebørs

Se også:

Atter store prisfald på toneangivende mælkebørs

Også lactose steg i pris - endda med 4,2 procent i forhold til forrige auktion. Da var det første gang lactose blev handlet siden 15. juli, og prisniveauet havde dengang ligget over det nuværende niveau i et par måneder.

Højdespringeren på seneste auktion var dog cheddar, som steg med hele 7,2 procent. Dermed er kategorien stærkt på vej tilbage fra lavpunktet, som blev ramt 18. november efter flere prisfald i træk.

GDT-auktionens lyspunkter opvejer dog ikke de store fald, som ramte særligt smør og vandfrit mælkefedt. Begge kategorier var negative højdespringere med prisfald på henholdsvis 12,4 og 9,8 procent sammenlignet med priserne for to uger siden.

Mælkeprisen fortsætter ned på GDT-børsen

Se også:

Mælkeprisen fortsætter ned på GDT-børsen

Smørret fortsatte dermed den markante nedtur. Det var 11. GDT-auktion i træk siden 17. juni, at smørprisen faldt. Vi skal helt tilbage til 5. december 2023 for at finde en lavere pris på smør på GDT-auktionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prisen på vandfrit mælkefedt faldt for tredje auktion i træk og med det store prisfald på 9,8 procent nåede prisen nu under niveauet fra 16. januar 2024.