Forskning: Marker udleder mindre lattergas end fastsatte standarder

Forskere har målt udledning af lattergas i 28 markforsøg med vårbyg og vinterhvede i vækstsæsonerne 2022-2024.

Resultaterne viser, at emissionerne udgør omkring 0,11-0,16 procent for kunstgødning og 0,37-0,38 procent for husdyrgødning brugt efter startgødning, skriver Seges Innovation i en pressemeddelelse.

Forskningen viser altså markant under den nuværende standardværdi, som anvendes i klimaregnskabet. Den er nemlig på 1 procent af det tildelte kvælstof.

Resultatet er i følge forskerne et vigtigt skridt på vejen mod mere realistiske klimaberegninger for dansk landbrug.

Franziska Eller, specialkonsulent i Seges Innovation, er del af forskerholdet, der står bag den nye undersøgelse:

- De tal, vi i dag bruger for udledning af lattergas fra gødede marker, er globale gennemsnitstal. De bygger på omfattende analyser af data fra mange forskellige klimaer, afgrøder og jordtyper globalt. De skal fungere bredt, men tager ikke nødvendigvis højde for regionale forskelle, siger Franziska Eller.

I følge forskningen har man nu et stærkt datasæt, der er meget mere sigende for danske forhold. Håbet er, at det kan indgå i en dokumentation for differentierede, danske emissionsfaktorer, sådan at tallene, der anvendes i den danske emissionsopgørelse, bedre afspejler de danske forhold.

Se også:

Lavbundsjorde bidrager til at nå reduktionsmålene i 2030

Nationale emissionsfaktorer

- FN's klimapanel IPCC anbefaler, at lande bruger nationale emissionsfaktorer, hvis det er muligt, netop fordi globale gennemsnit sjældent passer til virkeligheden i det enkelte land. Flere europæiske lande som Tyskland og Holland bruger derfor nationale emissionsfaktorer. De lavere tal betyder nemlig ikke, at arbejdet er gjort. At emissionen af lattergas i vækstsæsonen er lavere end en procent betyder jo ikke, at den er nul, siger Franziska Eller.

- Landbruget skal fortsat arbejde for at reducere sine udledninger. Men med bedre og mere præcise data kan vi sætte ind dér, hvor det virker. Det gør det langt nemmere at lave målrettede, effektive løsninger til gavn for både klimaet og landbrugets arbejde med den grønne omstilling, siger hun.

Forsøgene er udført i fem forskellige regioner i Danmark, og dækker tre år med vidt forskelligt vejr - fra en relativt tør periode i 2023 til en meget våd vækstsæson i 2024. Trods det lå udledningerne under 1 procent."2024 var et år, hvor vi fik rigtig meget regn i vækstsæsonen, fortæller Franziska Eller.

- Det betyder normalt højere lattergasudledning, og det så vi også, men emissionerne lå stadig under én procent. Det er ret markant, lyder det.

Se også:

Efterafgrøder giver over 1000 tons biomasse til biogas

Målinger i vækstsæson

Hun forklarer at mange faktorer kan påvirke, hvor meget lattergas, der dannes af kvælstoffet i gødningen - for eksempel jordtype, jordfugt og temperatur.

Men forsøgene har vist, at danske forhold ser ud til at give lavere udledninger end IPCC's internationale standardfaktor, når det kommer til kornafgrøder gødet med handelsgødning og husdyrgødning efter startgødning.

Forsøgene er udført i vækstsæsonen, da danske feltmålinger viser, at størstedelen af lattergasudledningen sker i perioden efter gødskning.

Se også:

Selen reducerer kvælstofbehov med 30 procent

- Når man ser på vores mange målinger i vækstsæsonen over tre år og på tværs af jord- og gødningstyper, så er det et ret klart billede, der tegner sig, siger Franziska Eller.

- Vi ser variationer fra sted til sted og fra år til år, men vi ser ikke noget, der nærmer sig den ene procent, som Danmark i dag regner med i klimaregnskabet, siger hun.

Undersøgelsen er gennemført af Seges Innovation i samarbejde med Aarhus Universitet og er offentliggjort i det internationalt anerkendte, fagfællebedømte videnskabelige tidsskrift Agriculture, Ecosystems & Environment.