Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Fund af svinepest aktiverer beredskabet i Spanien
For første gang i årtier er afrikansk svinepest (ASF) atter dukket op i Spanien.
Det skriver Pigprogress.net.
To døde vildsvin fundet den 26. november nær Bellaterra i Collserola-bjergkæden, omkring 20 kilometer fra Barcelona, er testet positive for virussen. Det oplyser det spanske ministerium for Landbrug, Fiskeri og Fødevarer (MAPA).
Catalonien, der sammen med sammen med Aragón er et af Spaniens vigtigste svineområder,ligger dermed for første gang i næsten 30 år inden for en bekræftet ASF-zone.
Myndighederne fortæller, at der nu etableres en kontrolzone. Derudover iværksættes aktiv overvågning og intensiv fangst af vildsvin i en radius af 20 kilometer.
Nyheden om fundet kommer kort tid efter, at Spanien og Kina har offentliggjort en aftale om regionalisering ved eventuelle ASF-udbrud. En aftale, der kan begrænse konsekvenserne for landets eksport - men som ikke nødvendigvis gælder i forhold til andre lande uden for EU.
Der er aldrig konstateret svinepest i Danmark, men ASF har fundet vej til en række andre EU-lande, herunder Tyskland, Polen og Sverige, hvilket opretholder et højt beredskab i Danmark.

