Lyt til artiklen:

Svar på kritik: Kontingentet skal afspejle skuldrenes bredde

00:00
Hastighed: ???x
01:43

Den 20. november bragte Maskinbladet et debatindlæg fra Antoni Stenger, der er formand for Sønderjysk Familielandbrug. Her opfordrede han Landbrug & Fødevarer til at se kontingentmodellen efter, da den er svær at forsvare overfor mindre landbrug.

Viceformand i Landbrug & Fødevarer og formand for Familielandbruget, Anders Kjær, er kommet med følgende svar:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak til Antoni Stenger for at rejse en vigtig debat om kontingent og medlemskab. Det er præcis sådan et engagement fra vores egne medlemmer, der gør organisationen stærkere - også når vi bliver udfordret.

Debat: Landbrug & Fødevarer bør give kontingentmodellen et eftersyn

Se også:

Debat: Landbrug & Fødevarer bør give kontingentmodellen et eftersyn

Jeg deler Antonis bekymring, hvis mindre familielandbrug oplever kontingentet som skævt. Landbrug & Fødevarer skal favne bredt: Fra de helt små familiebrug til de største bedrifter, på tværs af planteavl og husdyrproduktion. Derfor arbejder vi løbende med at sikre en model, der opleves rimelig og gennemsigtig.

Antonis forslag om at se nærmere på fordelingen mellem areal, produktion og faste bidrag er et legitimt og relevant input, som vi tager med i det arbejde. Samtidig er det vigtigt at holde fast i, at kontingentet først og fremmest er et fælles bidrag til vores politiske styrke, og medlemsbidraget skal i fremtiden gerne i endnu højere grad svare til skuldrenes bredde.

Uden en høj organisationsgrad bliver det sværere at sikre ordentlige rammevilkår for alle typer landbrug. Mit budskab til både små og store brug er derfor: Kontingentet er ikke bare endnu en regning, men et fælles værn om indflydelse, når fremtidens regler for dansk landbrug bliver skrevet. Den samtale vil jeg gerne fortsætte - både i bestyrelseslokalet og ude på gårdspladserne.