Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Endnu en stigning i prisen på oksekød
Der bliver lagt 30 øre oven i kreaturnoteringen for køer, kvier og stude hos Danish Crown den kommende uge.
I sin markedsberetning skriver slagteriet, at der er god balance i markedet, og der arbejdes på at blive klar til nytåret, hvor kalve- og oksekødet er godt solgt.
- Der er ingen tvivl om, at efteråret påvirker markedet, men umiddelbart, står vi et godt sted. Det er en kombination af et lavt udbud og så en efterspørgsel fra vores sydeuropæiske markeder, som fortsat er god for årstiden. Derfor har vi kunnet holde priserne til Spanien og Italien på de marmorerede udskæringer, mens kalven fortsat sælges godt i primært Grækenland og Portugal, siger Henning Sønnichsen, der er salgsdirektør i Danish Crown Beef.
Det danske marked fortsætter tendensen fra den seneste periode, hvor kampagnerne er udslagsgivende for efterspørgslen, mens salget til restauranter, kantiner og cafeer er præget af en efterspørgsel til perioden efter nytåret.
- Det danske hverdagssalg forløber uændret, men vi kigger frem mod nytåret, og her tegner der sig et fint billede for vores afsætning, hvor de dyre udskæringer kommer i fokus, siger Henning Sønnichsen.
Alle øvrige kategorier er uændrede.

