Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Efterafgrøder giver over 1000 tons biomasse til biogas
GUDP-projektet "Optimering af dyrkning og bjærgning af efterafgrøder til biogas" har netop afsluttet efterårshøsten for 2025.
Det foreløbige resultat giver 1.160 tons biomasse, bjærget på 101 hektar ved de fire landbrug, der er med i projektet.
- Der er spændende og perspektivrige høstudbytter, hvor vi har eksperimenteret med forskellige varianter af dyrkningsmetoder på olieræddiker samt forskellige alternative efterafgrødeblandinger, fortæller Ulrik Kragh fra BJ-Agro, der er leder af projektet i en pressemeddelelse.
Projektets formål er at undersøge potentialet og finde praksisnære optimeringsmuligheder for dyrkning af efterafgrøder til biogas.
- Målet er, at landbruget gennem dyrkning af efterafgrøder til biogas kan bidrage med kulstof og fossilfri gas til den grønne omstilling. Sideløbende undersøger Aarhus Universitet, i hvilket omfang opsamlingen af efterafgrøderne kan bidrage til reduktion af lattergasemission, når efterafgrøder omdannes til biogas i stedet for at rådne på markerne, lyder det fra Ulrik Kragh.
Stor variation
I 2025 er der udført variation imellem forskellige efterafgrødesorter, så-tidspunkt, etableringsmetoder, høsttidspunkt og metoder. Derudover er der forskellige geografier, som også har betydning på grund af vejr og jordtyper.
Høstdata fra de 16 marker, der er med i projektet i 2025, viser stor variation, fra marker der har givet 21,5 tons olieræddiker per hektar, til marker der helt er opgivet at høste pga. for spinkelt udbytte. Gennemsnittet for de 101 hektar, der er høstet, har været 11,5 tons per hektar.
Potentiale til overskud
En af de medvirkende landmænd er Jesper Lodahl fra bedriften Tågholm, der også har Tågholm Biogas. Han snittede i midten af oktober knap otte hektar olieræddike til biogasanlægget, som følges op med yderligere 20 hektar til foråret.
- Vores egne tørstofmålinger viste 1,5 ton per hektar på olieræddiken, og dermed ender det med at være en nulforretning rent økonomisk at bruge det til biogas, fortæller Jesper Lodahl og fortsætter:
- Dog er der potentiale for, at det kan komme til at give overskud med det niveau af tørstof, hvis der kommer en form for godtskrivelse for den lattergasemission, vi tager væk fra marken. Det ved vi ikke endnu i forhold til den grønne trepart. En mulighed kunne også være, hvis der kom en gødningskvote på efterafgrøderne, så de får lidt mere at leve af og dermed kan generere et større udbytte.
De kommende måneder vil der blive lavet yderligere prøveanalyser på den høstede biomasse. Der kommer flere delresultater på biogaspotentiale op imod jul, og de endelige resultater for 2025/26 sæsonen forventes til juni, når de to overvintrende efterafgrøder bliver høstet til foråret, hvor de efterfølgende hovedafgrøder majs og solsikke skal sås i starten af maj.
Fakta om projektet
"Optimeret dyrkning og bjærgning af efterafgrøder til biogas" udføres fra januar 2024 til december 2026 og har modtaget knap fire millioner kroner fra GUDP.
Projektet udføres i et partnerskab mellem Vestjyllands Andel, Aarhus Universitet, Fremsyn, landbrugene: Nørrevang Mark, IS/Stougaard, Lykkeslund og Tågholm, samt biogasselskaberne: Vestjysk Biogas, Flemløse Biogas, Tågholm Biogas og Lykkeslund Bioenergi. BJ-Agro er projektleder.
De afprøvede efterafgrødelandingerne kommer fra DLF, DSV og PHP Petersen og består blandet andet af kombinationer med rug, havre og ærter, rug, kløver og vigge, rug og vigge samt ræddiker, vigge, kløver, honingurt, boghvede og purhavre. Disse blandinger producerer et større tørstofniveau og biogaspotentiale per tons biomasse end olieræddikerne.
