Dyrlægeforening: Dokumentar viser alvorlige velfærdssvigt

TV 2-dokumentaren "Hvem passer på grisene?" viser skjulte optagelser fra grisebesætninger hos centrale aktører i dansk landbrug. Optagelserne dokumenterer blandt andet grise, der sidder fast i inventar, grise, der ikke kan gå, og dødsyge smågrise, der er dehydrerede og underernærede, og flere så svækkede, at de burde have været aflivet. I stalden ligger også døde smågrise.

Og det får Den Danske Dyrlægeforening til at kritisere branchen i en pressemeddelelse.

- Det er dyr i reel nød. Flere af de dyr, vi så i dokumentaren, har været syge og svækkede i dagevis. Det er ikke "småfejl" eller en gråzone. Det er alvorlige velfærdssvigt og klare forhold i strid med dyrevelfærdsloven, siger Forperson for Den Danske Dyrlægeforening, Mette Rørbæk Gantzhorn

Se også:

Minister: Aktivister bag optagelser er feje

Hun understreger, at basale behov er ufravigelige minimumskrav i enhver husdyrproduktion:

- Vand, foder, behandling og dagligt tilsyn er ikke noget, man kan "komme til" at glemme. Når dyr når at afmagre, dehydrere og dø i en stald, er det tegn på, at helt grundlæggende pasning og overvågning ikke fungerer.

Mette Rørbæk Gantzhorn lægger også vægt på, at ansvaret aldrig kan placeres andre steder end hos ejeren af besætningen:

- Uanset hvor stor en produktion man driver, og uanset hvor mange medarbejdere man har ansat, er ansvaret for dyrenes velfærd 100 procent landmandens. Dyrevelfærd er et ledelsesansvar. Og uanset om der er 30.000 eller 2 dyr, så er det det enkelte dyr, der tæller.

Manglende faglig indsigt

Mange praktiserende dyrlæger oplever, at sprogbarrierer og utilstrækkelig oplæring kan betyde, at medarbejdere ikke har det nødvendige kendskab til daglig pasning, medicinhåndtering og håndtering af syge dyr. Derfor er det afgørende, at landmanden sikrer reel og dokumenteret kompetence hos de ansatte.

- Medarbejdere skal kunne genkende syge dyr, vide, hvornår der skal tilkaldes dyrlæge, og handle i tide. Hvis ikke, ender det i præcis de billeder, vi så i går. Vi kan ikke have en produktion, hvor dyr i nød bliver overset, fordi rutinerne ikke fungerer, eller fordi personale ikke har indsigt nok til at reagere. Det her er faglighed, ledelse og ansvar - og det starter og slutter hos landmanden, siger hun.

Se også:

L&F Gris: Her er de kritisable ting ved dokumentar

Lov spænder ben for faglighed

Dyrlægeforeningen mener desuden, at den gældende lovgivning for griseproduktion er for lempelig og begrænser dyrlægernes muligheder for at løfte sundhed og dyrevelfærd i danske stalde. Foreningen har tidligere kritiseret forholdene, herunder de nuværende arealkrav, som tillader alt for mange grise på for lidt plads.

Det stiller også embedsdyrlæger i et dilemma, når de skal navigere mellem, hvad de som fagpersoner ved er bedst for dyrene, og hvad lovgivningen giver dem mulighed for at handle på. Den balance er frustrerende, fordi reglerne ofte er resultatet af kompromisser, der ikke altid afspejler bedste faglige praksis, skriver foreningen.

Samtidig mener foreningen, at det er nødvendigt med en markant styrkelse af kontrollen. Ikke kun i form af flere ressourcer, men også ved at sikre hurtige og effektive sanktioner, når regler brydes. Derfor mener Dyrlægeforeningen, at der skal indføres en administrativ bødepraksis, som kan give kontrollen den umiddelbare effekt, der mangler i dag.

- Derfor opfordrer vi til, at den aktuelle debat bruges til at styrke de faglige rammer omkring griseproduktionen, så syge og svage dyr ikke overses, men håndteres korrekt og i tide, siger Mette Rørbæk Gantzhorn.