Lyt til artiklen:

Regeringen vil igen stramme kvælstofkrav

00:00
Hastighed: ???x
01:26

Regeringen vil endnu en gang øge kravene til landbrugets kvælstofreduktion markant.

Det fremgår ifølge mediet Agriwatch af et lækket forhandlingsnotat, som Ritzau har set.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge forhandlingsnotatet lægger regeringen op til en kvælstofreduktion på 9700 ton i 2030, og det skal ifølge Agriwatch ske med en regulering, der træder i kraft i 2027.

L&F: Regeringen fremrykker reelt kvælstofregulering

Se også:

L&F: Regeringen fremrykker reelt kvælstofregulering

Trepartens målsætning var en kvælstofreduktion på 6500 ton kvælstof, og den målsætning blev reguleret op til 7900 ton for få måneder siden.

Det lækkede forhandlingsnotatet er fremkommet som et led i igangværende forhandlinger om kvælstofreduktionen, hvor regeringen og oppositionen forsøger at blive enige om udformningen af den nye kvælstofregulering, som skal bidrage med to tredjedele af det samlede reduktionsmål på 14.800 ton i 2030.

Debat: Hvad bliver erstatningen, når kvælstofregulering hæmmer optimal dyrkning?

Se også:

Debat: Hvad bliver erstatningen, når kvælstofregulering hæmmer optimal dyrkning?

Den resterende tredjedel skal opnås gennem blandt andet arealomlægning.

Ifølge Agriwatch strides parterne i de nuværende politiske forhandlinger om, hvorvidt reduktionerne skal opnås spredt ud over hele landet, eller om de skal sikres i de mest udsatte områder, hvor de gør størst forskel. SF og Radikale har ifølge mediet stået hårdt på, at de vil have en målrettet regulering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Desuden forhandles om udformningen af en tilhørende kompensationsordning.