Tilsætning af Bovaer til køernes foder for at reducere deres metanudslip ligner allerede nu en skandale, og pilen peger entydigt i retning af enøjet hastværk i klimaets hellige navn.
Det har utvivlsomt været fristende for mange - både myndigheder og landbrugslobby - at skyde genvej til en målbar metan-reduktion ved at manipulerer med køernes naturlige fordøjelse. Andre øjnede en forretningsmulighed. Og på papiret gav det en ønsket metan-reduktion, og dermed kom vi et skridt nærmere en klimamålsætning, som samtidig kunne afværge en truende CO2-afgift.

