L&F: Regeringen fremrykker reelt kvælstofregulering

Den nye gødskningslov har været i høring, og her har Landbrug & Fødevarer stillet sig kritisk i et høringssvar.

Hos viceformand Martin Hjort Jensen er det et helt centralt kritikpunkt, at landmændene angiveligt skal pålægges udledningskvoter allerede fra 1. januar 2027. Det fremrykker reelt kvælstofreguleringen til 2026 i strid med den grønne trepartsaftale, og er samtidig en helt virkelighedsfjern tilgang til regulering af landbruget, mener han i en pressemeddelelse.

- Det vi hører er, at ministeriet vil på pålægge landmændene udledningskvoter gældende allerede fra 1. januar 2027. Dertil må vi bare sige, at på de her breddegrader, der høster vi altså om sommeren og ikke i januar. Det vil i praksis betyde, reguleringsstart i 2026, og er dermed, set med vores øjne ikke i overensstemmelse med trepartsaftalen. Ny regulering skal begynde i 2027, men i praksis vil vi skulle så afgrøder efter høst 2026, der lever op til ny regulering. Startdatoen for, hvornår en markplan skal tilpasses nye udledningskvoter, bør naturligvis være lig med begyndelsen på vækstsæson 2027, siger Martin Hjort Jensen.

Se også:

AgroPro: Ny gødskningslov udfordrer EU-principper og retssikkerhed

I udkastet til gødskningsloven hedder det blandt andet:

"Som konsekvens af forslaget i stk. 2 om ophævelse af gødskningsloven den 1. januar 2027, foreslås det i stk. 8, at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at fastsætte regler om kvælstofprognosen for planperioden 2026/2027, som denne er defineret i § 10 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025. Forslaget indebærer, at det bliver muligt at udstede bekendtgørelse om kvælstofprognosen for planperioden 2026/2027, og sikre grundlaget for korrigeringen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof i henhold til jordens aktuelle indhold af plantetilgængeligt kvælstof ved vækstsæsonens start i foråret 2027."

Martin Hjort Jensen savner dog en grundlæggende forståelse for, hvordan landbrug drives.

- Samtidig med, at vi mener, det de facto rykker reguleringen et år frem, så er det også en smule symbolsk, at man sætter en grænse ved nytåret. Jeg savner - også i denne sammenhæng - en forståelse for, hvordan vi arbejder, og hvad godt landmandskab handler om. Det er regulering med tilbagevirkende kraft, hvis vi nu skal ændre markplaner for vækstsæson 26-27. Endda uden overhovedet at kende de regler, vi skal markplanlægge efter. Det er forstemmende, at man vil byde landmændene det, samtidigt med, at de byder ind på arealomlægning og klima- og miljøordninger i rekordstort omfang. Den velvilje og ansvarlighed må og skal gå begge veje.