Lyt til artiklen:

Pres fra mælkeproducenter har fået minister til at lave en kovending

00:00
Hastighed: ???x
02:48

To Venstre-politikere, har sammen med mælkeproducenter i det Syd- og Sønderjyske, presset på, for at få fødevareministeren Jacob Jensen (V) til at lytte og se kritisk på kravet om minimum 80 dage med Bovaer i foderet i 2025.

Anni Matthiesen (V) og Erling Bonnesen (V), begge medlemmer af Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinge, har mødtes med lokale mælkeproducenter for at drøfte udfordringerne med dyrevelfærden ved tildeling af Bovaer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anni Matthiesen (V) sender en tak til mælkeproducenterne Kent Davidsen, Morten Dalby Jensen og Ole Nielsen for sparring omkring Bovaer. Venstre-politikeren takker også sin partifælle Jacob Jensen (V) for at være lydhør overfor landmændenes erfaringer fra stalden.

- Det glæder mig super meget, at der nu er truffet en beslutning efter at over 300 landmænd har oplever problemer med Bovaer. Og at ministeren har meldt ud, at regeringen trækker i bremsen, siger Anni Matthiesen (V) medlem af Miljø- og Fødevareudvalget.

Ingen er tvunget til at give Bovaer

Se også:

Ingen er tvunget til at give Bovaer

Venstre-politikeren har formidlet kontakt mellem fødevareministeren og de lokale mælkeproducenter, der har haft telefonmøder med ministeren om deres oplevelser med Bovaer.

I 35 dage tildelte Kent Davidsen, Davidsen Landbrug, Bovaer til sine 1.500 malkekøer. Den 4. november meddelte han meddelt Arla, Fødevarestyrelsen og fødevareministeren, at han aldrig kommer til at genoptage Bovaer i foderet.

Vi startede op med halv dosis af Bovaer de første fire dage og gik derefter op i fuld dosis. Men ret hurtigt viste der sig store problemer. På den store bedrift med 1.000 køer i Nr. Nebel oplevede vi lamme køer, der ikke kunne rejse sig selv op. Vi måtte i gang med stropper for at få dem flyttet over i sygeboks. Vi blev enige med vores rådgiver og dyrlæge om igen at gå ned på halv dosis, men det havde lille effekt, fortæller mælkeproducenten, fortalte Kent Davidsen, mælkeproducent, den 19. november til Maskinbladet

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svar på spørgeskema

Seges Innovation har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt landets mælkeproducenterne om Bovaer.

Ud af de 551 besætninger, som svarede på undersøgelsen, har 365 oplevet nedgang i foderoptagelsen, 376 har oplevet nedgang i mælkeydelse og 327 har oplevet både nedgang i foderoptagelse og mælkeydelse.

Tilbagemeldingerne fra har fået fødevareministeren til at trække i nødbremsen og givet landmændene mulighed for helt at undgå lovkravet om Bovaer ved at udfylde en tro- og loveerklæring.

I følge udmelding fra Fødevarestyrelsen kan landmænd stoppe med at fodre deres dyr med Bovaer, hvis de oplever, at deres dyr bliver syge eller for eksempel får reduceret mælkeydelse af fodertilsætningsstoffet.

Mindst 23 procent oplever problemer med brug af Bovaer

Se også:

Mindst 23 procent oplever problemer med brug af Bovaer