Lyt til artiklen:

Oprydning og omstrukturering giver øget afregning og stærkere bundlinje hos DC

00:00
Hastighed: ???x
06:25

Med afsæt i en række nødvendige og konsekvente beslutninger er det lykkedes Danish Crown at styrke afregningen til andelsejerne og få stoppet en kritisk tilbagegang i tilførslerne af grise.

I en pressemeddelelse i forbindelse med slagteriets regnskab oplyser Danish Crown, at der i de kommende to år vil være fokus på at gennemføre en omfattende transformation af koncernen, så der skabes et solidt fundament for en sund og konkurrencedygtig virksomhed på lang sigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er et meget bedre sted, end vi var for et år siden, men vi står også med meget arbejde foran os, inden vi for alvor har lagt krisen bag os, siger den administrerende direktør, Niels Ulrich Due­dahl og uddyber:

Julehandlen presser markedet: Danish Crown kæmper for stabile priser

Se også:

Julehandlen presser markedet: Danish Crown kæmper for stabile priser

- Vi er lykkedes med at skabe bedre balance mellem afregningen til vores andelsejere, omkostningerne til driften af kapaciteten på vores danske slagterier og indtjeningen, og det styrker vores fundament for den transformation, vi så småt kan begynde at implementere efter et år præget af nødvendig oprydning i Danish Crown.

Større løbende udbetaling

En kombination af øget konkurrencekraft samt en ændring i tilgangen til forholdet mellem den løbende betaling for andelsejernes leverancer af slagtedyr (noteringen) og fordelingen af årets overskud - den såkaldte restbetaling - gjorde, at Danish Crown i foråret øgede noteringen markant. Over få uger blev den hævet med 2,80 kroner, hvoraf 1,60 kroner kom fra ændringen i tilgangen til forholdet mellem notering og restbetaling, mens 1,20 kroner var øget konkurrencekraft.

Samtidig blev målsætningen for restbetalingen sænket til 70 øre. Den manøvre har reduceret driftsindtjeningen (EBIT) og dermed årets nettoresultat.

Danish Crown gennemførte i regnskabsåret 2024/25 en omfattende spareplan for at tilpasse omkostningerne til det fremadrettede forretningsomfang. Der er sagt farvel til 500 funktionærer, den tabs­givende fabrik i Kina er solgt, i Tyskland er en fabrik, der pakkede fersk kød til den tyske detailhandel lukket ned, og der er iværksat en turn around af centrale tyske og engelske aktiviteter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danish Crown forlader Norge

Se også:

Danish Crown forlader Norge

Sideløbende er det med en målrettet indsats lykkedes at vende udviklingen i tilførslerne af grise til koncernens danske slagterier, så samlet set kommer Danish Crown styrket ud af året.

Omsætningen landede i regnskabsåret 2024/25 på 65,4 milliarder kroner mod 67,8 milliarder kroner året før. Når der korrigeres for en samlet nedgang i andelsejernes tilførsler af slagtedyr på 10 procent, er der reelt tale om en fremgang i omsætningen pr. kilo leveret af andelsejerne, lyder det fra slagteriet.

Driftsindtjeningen (EBIT) blev 1,63 milliarder kroner mod 2,4 milliarder kroner i 2023/24. Tilbagegangen på cirka 800 millioner kroner skyldes først og fremmest den ændrede tilgang til restbetalingen, som hele året har sendt i alt 589 millioner kroner ekstra ud til andelsejerne siden maj.

Nettoresultatet ender på 788 millioner kroner, men korrigeret for den øgede notering ville resultatet være 1.247 millioner kroner. Det svarer til en fremgang på 19,7 procent i forhold til sidste år, hvilket afspejles i en styrket konkurrencekraft. Målt med den tyske notering er afregningen til andelshaverne helt reduceret fra 2,52 kroner til 1,32 kroner pr. kilo.

- Den øgede konkurrencekraft, som blev skabt gennem en række mange tiltag, samt beslutningen om at ændre vores tilgang til restbetalingen og løfte noteringen yderligere gav os mulighed for at sætte afregningen op og dermed styrke dansk konkurrence­evnes afregning og vi skal lykkes med at mindske afstanden til den tyske notering yderligere. Det sidste er centralt for at fastholde råvaregrundlaget og dermed muligheden for at skabe værdi for vores andelsejere, siger Niels Ulrich Due­dahl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stærkt år for oksekød

Der har gennem året været en stærk efterspørgsel på oksekød i Europa. Derfor er den danske afregning for kreaturer i gennemsnit løftet med 48 procent i løbet af året. De tyske kreaturslagterier og Scan-Hide, der forarbejder kreaturhuder til rå-læder, har dog ikke leveret en tilfredsstillende indtjening så her er der sat ind med en række initiativer for at vende udviklingen.

Duedahl: Regulering styrker dansk svineproduktion

Se også:

Duedahl: Regulering styrker dansk svineproduktion

Koncernens datterselskaber leverer samlet set som forventet. Der er fremgang i det polske selskab Sokołów, svenske KLS og ESS-FOOD leverer stabile resultater, mens DAT-Schaubs indtjening til gengæld ikke er tilfredsstillende. Det skyldes et svagt verdensmarked på heparin, grundet store lagre både i sundhedssektoren og hos aftagerne af råheparin.

Det kontinuerlige fokus på at skabe mere værdi i produkterne fra råvare til færdig vare har udmøntet sig i en aftale med McDonalds. Fra sommeren 2026 skal Danish Crown levere burgerbøffer til alle McDonald's restauranter i Danmark, Sverige og Finland.

Vækst i forrentningen

Den samlede egenkapital er reduceret, fordi andelsejerne efter sidste års regnskab fik udbetalt 330 millioner kroner af de frie midler, fordi den forventede restbetaling i 2025/24 ikke kunne dækkes af netto resultatet. Derudover blev der udbetalt 180 millioner kroner fra de såkaldte andelsejer- og egenkapitalandele.

- Ændringen i soliditet og finansiel gearing er i høj grad drevet af vores ændrede tilgang til niveauet for restbetalingen. I det kommende år er det klart mål for os at skabe vækst i forretningen, og selvom den vej kræver øget arbejdskapital, forventer vi at kunne reducere vores netto rentebærende gæld yderligere gennem en lavere arbejdskapital og bedre indtjening. På den måde skal vi både styrke soliditeten og likviditeten, så vi derigennem reducerer vores rentekostninger, siger Anders Aakær Jensen, der er droup CFO i Danish Crown.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ny ledelse til transformation

Gennem året er der både skiftet ud i koncernledelsen og udvidet med nye medlemmer. I foråret blev det besluttet at opdele kerneforretningen i tre nye forretningsområder: Danish Crown Industry, Danish Crown Foods og Danish Crown UK. Sammen med direktørerne, direktøren for Danish Crown Beef og direktørerne for de fire datterselskaber udgør lederne af de tre forretningsområder nu koncernledelsesgruppen.

  • Der er igangsat effektiviseringsprogrammer indenfor indkøb og logistik, som skal nedbringe omkostningerne med minimum 100 millioner kroner.
  • De fire datterselskaber skal samlet løfte deres indtjening med mindst 100 millioner kroner.
  • Sokołów skal fortsætte fremgangen, KLS skal forsvare og udvikle sin markedsposition i Sverige.
  • DAT-Schaub skal gennem den stærke position på tarmmarkedet genvinde noget af den tabte indtjening i år, mens ESS-FOOD i et meget volatilt marked kommer til at fokusere på at løfte indtjeningen.
  • Der er fortsat potentiale for en betydelig forbedring af driften på både det tyske slagteri i Essen og baconfabrikken i engelske Rochdale. Her er det målet at opnå en samlet forbedring på 150 millioner kroner i forhold til regnskabsåret 2024/25.
  • Der forventes en fremgang i slagtningerne fra 8,8 mio. grise i Danmark i regnskabsåret 2024/25 til et sted mellem 9,0 og 9,3 mio. grise i 2025/26. Det vil bidrage til at forbedre kapacitetsudnyttelsen og produktionsøkonomien i Danish Crown Industry betydeligt.

- Vi har taget de nødvendige skridt for at forbedre konkurrencekraften og står med et stærkere råvaregrundlag. Nu skal transformationen gennemføres. Det forventer vi vil tage to år, og vedholdenhed bliver nøgleredet. Det vil kræve en fortsat stærk indsats fra medarbejderne, som allerede har vist stor arbejdsomhed i årets udviklingen. Med udgangspunkt i stabile leverancer af råvarer fra vores andelsejere skal vi nu skabe fornyet vækst i omsætningen, øge produktiviteten på tværs af koncernen, så vi får løftet konkurrencekraften med yderligere én milliard kroner, siger Niels Ulrich Due­dahl.