Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
50 fod skærebord får premiere i Europa
Efter et par år på markederne i Nordamerika og Australien rykker Claas nu deres største flex-draper til Europa. Det nye Convio Flex 1530 med en arbejdsbredde på hele 15,30 meter bliver dermed det nye flagskib i skærebordsprogrammet til Lexion-mejetærskerne.
Ét skærebord til det hele
Den nye model bygger videre på erfaringerne fra de mindre Convio Flex-modeller, men tager det hele et skridt videre.
Det fleksible knivbord kan nemlig tilpasse sig terrænet automatisk, 90 millimeter op og 135 millimeter ned.
Et sæt hydropneumatiske støttehjul holder hele herligheden stabil, også når tempoet er højt, og marken er ujævn, forklarer de hos Claas.
Med 1530-modellen udvider Claas nu programmet til seks arbejdsbredder fra 7,77 til 15,30 meter.
Så der er en størrelse til alt fra mellemstore Lexion'er til de helt store maskiner. Den nye topmodel bygger på samme gennemprøvede konstruktion som Convio Flex 1380, blot i XXL-format, hvilket Claas mener giver en tryghed i, at teknikken allerede er testet i marken.
Smart automatik til føreren
Claas har smidt alt, hvad de har af automatik i pakken. Automatic Belt Speed justerer remmenes hastighed efter køretempo og afgrødemængde, mens advarsler for glidning eller stop hjælper føreren med at undgå stop og overbelastning.
Fra modelår 2026 bliver også Cemos Auto Header tilgængelig. Et system, der automatisk styrer både remhastighed, reel-position og højde via Field Scanner. Det betyder i praksis, at føreren kan fokusere på udsynet og maskinens kapacitet, mens elektronikken sørger for resten.
Kendt koncept
Designet følger det kendte Convio Flex 1380, men i endnu større skala. To sidebånd, et centralt bånd, todelt kniv og reel med flip-over kamstyring.
Takket være den hydrauliske trækkontrol øges kraften automatisk, hvis afgrøden er væltet eller ekstra tung. Samtidig sikrer den karakteristiske kamføring, at afgrøden løftes nænsomt før snittet, uden at vikle sig ind i reelen, forklarer Claas.
Og skulle der ske en tilstopning, kan hele systemet reverseres direkte fra kabinen, enten kun båndene eller hele indføringen. Det gør fejlfjernelse langt hurtigere og mere skånsom.





