Jeppe Bruus og monopolet

Landbruget fremtidige reguleringsmodeller kommer til at skulle indeholde helt nye betragtninger, da det tidligere Landbrugets Videnscenter eller Seges nu er blevet en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed.

Virksomheden har desuden en målsætning om at skulle levere rådgivning til europæiske landmænd, hvilket altid er godt for den fælles vidensbase og konkurrenceudbuddet. Da man har valgt at være uafhængig, må al finansiering dermed også være uafhængig og søges på samme frie vilkår som alle andre virksomheder og universiteter. Som uafhængig er der armslængdeprincip mellem erhvervet og virksomheden. Dermed kan man ikke længere betragte Seges som repræsentativ for landbruget i en sammenhængende implementeringskæde.

Regeringen skal derfor have med i betragtningen, at den nye reguleringsform skal udformes på en måde, så den skal kunne håndteres af mange udbydere af løsninger således, at danske landmænd kan anvende og indkøbe produkter og løsninger i fri europæisk konkurrence.

Se også:

Debat: Minkskandalen handler om mere end mink - den handler om retssikkerhed

Laver man en reguleringsform, hvor der reelt kun er én udbyder af produkter og servicetjenester, vil det i min optik være et statsforanlediget monopol til en enkeltstående virksomhed. Derfor får regeringen og Jeppe Bruus nu en meget stor opgave i at sikre, at valget af reguleringsmodel kan håndteres af andre systemer som fra eksempelvis Sverige eller Tyskland. Vælger man en model, hvor der reelt kun findes én leverandør af løsninger, kan det samtidigt blive udfordrende at få foretaget syn og skøn i tilfælde af tvister og finde en upartisk balance mellem ret og rimeligt.

På samme måde bør regeringen nu se ind i måden, hvorpå vi får afprøvet og godkendt de produkter som udsæd, planteværn, gødning, foder og klimavirkemidler, at de alle kan konkurrenceudsættes mellem europæiske universiteter og virksomheder. Når man fra offentlig side laver en regulering af borgere og virksomheder, skal den være så lidt indgribende som muligt for den enkelte. Både konkurrencestyrelsen og den europæiske konkurrencemyndighed bør naturligvis holde et skarpt øje på landmændenes handlefrihed.

Se også:

Ulve og sommerfugle - tallenes tvivlsomme sandhed

Valget af NUAR-modellen, der rent fagligt er dybt bekymrende, kan dermed blive en flersidet udfordring, da de fleste andre lande i Europa anvender balanceregnskaber og/eller ligevægtsprincippet. Med et samtidigt hensyn til EU's målsætning om 25 procent mindre bureaukrati indenfor fem år og landbrugets grundlæggende krav på frie markedsvilkår vil jeg hermed anbefale, at man implementerer samme systemer som i Skåne eller Nordtyskland. Det vil yderligere være sammenhængende med godkendelseszonen for planteværn. Afviger man fra dette, skal der redegøres for alternative løsninger for landmanden. Alternativt bør der indbringes en klage ved EU's konkurrencemyndigheder.

Hvis samme virksomhed både er rådgiver og parthaver for udformningen af reguleringsmodellen, og samtidigt er eneste mulige leverandør af de følgende løsninger og produkter, må Jeppe spørge sig selv, om han har styr på monopolet.