Lyt til artiklen:

Atter store prisfald på toneangivende mælkebørs

00:00
Hastighed: ???x
01:18

GDT-auktionen tirsdag 18. november lukkede med prisfald for syvende auktion i træk, og med et fald i det samlede indeks på 3,0 procent var der tale om det største fald i indekset siden midten af september.

Med det seneste prisfald er indekset nu 1102, og vi skal tilbage til 6. august 2024 for at finde et lavere niveau. Faldet er sket fra det seneste toppunkt, som blev opnået ved auktionen 6. maj i år, da indekset var 1344.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indekset nåede sit laveste punkt inden for de seneste syv år den 15. august 2023, da det nåede ned på 850, og det højeste niveau i samme tidsrum nåede indekset 1. marts 2022 med 1593.

Michel udfaser malkekøerne og sætter kødkvæg ind i stedet

Se også:

Michel udfaser malkekøerne og sætter kødkvæg ind i stedet

Alle de handlede mejerikategorier på den seneste auktion - bortset fra lactose - oplevede klare prisfald.

Lactose blev handlet til uændret pris, mens smørprisen raslede ned med 7,6 procent og det vandfrie mælkefedt blev handlet til en pris, der lå fem procent under prisen for to uger siden.

Prisen på cheddar og mozarella faldt henholdsvis 2,7 og 2,8 procent, mens prisen på sødmælkspulver faldt 1,9 procent og skummetmælkspulver faldt 0,6 procent.