Lyt til artiklen:

Dansk producent af elektriske motorer går globalt med strategisk opkøb

00:00
Hastighed: ???x
01:17

Hoyer i Hadsten foretager et strategisk opkøb, der skal bidrage til fortsat vækst i den østjyske virksomhed. Hoyer bliver lagt sammen med VMS Group fra Frederikshavn.

- Ved at samle Hoyers ekspertise inden for motorer og automatisering med VMS Groups styrker inden for reparation, service og vedligehold kan vi sikre stabil drift og ydeevne i hele verden, siger bestyrelsesformand Søren Ø. Sørensen fra det nyetablerede selskab Hoyer VMS Group i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hadsten-virksomheden Hoyer leverer blandt andet elektriske motorer til landbrugsindustrien. De to virksomheder, som tilsammen havde en omsætning på cirka 1,5 milliarder kroner i 2024, sætter nu kursen mod yderligere vækst.

ZF putter hele drivlinjen ind i bagtøjet

Se også:

ZF putter hele drivlinjen ind i bagtøjet

- Hoyer VMS Group opretholder hovedkontorer i Hadsten, Ningbo og Frederikshavn. De fleste af vores enormt dygtige og loyale medarbejdere arbejder på hovedkontorerne, og netop medarbejderne er hovedårsagen til den fremgang, som både Hoyer og VMS Group har oplevet gennem en årrække, siger Henrik Sørensen, der er administrerende direktør hos Hoyer VMS Group.

Hoyer VMS har i alt cirka 700 medarbejdere.