Lyt til artiklen:

Lettere og klapbart majsplukkebord fra Ziegler

00:00
Hastighed: ???x
01:23

Ziegler CornMaster X er et hydraulisk foldbart majsplukkebord på enten seks eller otte rækker. På de nye modeller er spyd og mellemspyd produceret i et robust plastmateriale.

- Skiftet fra stål og til plast sker først og fremmes for at øge holdbarheden og gøre spyddene mere robuste. Plast er et fleksibelt materiale, og derfor klarer de nye spyd mindre påkørsler og undviger faste genstande, uden at de bules og ødelægges, siger Admir Muratovic, Ziegler og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En sidegevinst ved at producere delene i plast er, at delene er lettere end tilsvarende dele af stål, og det er noget som kunderne sætter pris på.

Sølvmedalje: Geringhoff fanger spildet ved skærebordet

Se også:

Sølvmedalje: Geringhoff fanger spildet ved skærebordet

Ny forstærket ramme

Det nye CornMaster X-plukkebord er opbygget over en ny og stærkere ramme, og samtidig har bordet fået en ny og mere stabil foldemekanisme.

- Plukkebordet har også fået helt ny drivlinje, og der er blevet bedre plads til at montere drivaksleren fra mejetærskeren. Hver plukkeenhed har nu sin egen friktionskobling, der beskytter kæder og drev mod overbelastning.

Ziegler CornMaster X leveres med en rækkeafstand på enten 70 eller 75 centimeter og med enten seks eller otte rækker. I versionen uden hydraulisk sammenfoldning leveres CornMaster i versioner med op til 16 rækker.