På værkstedet ved en hesteejendom på Jørgensbyvej sydøst for Agerskov i Sønderjylland står der to John Deere traktorer, der er i gang med at blive istandsat. En 3650'er og en 2850'er.
- I min verden er 3650'erne en klassiker, og jeg tror ikke, der er ret mange tilbage af dem, fordi en stor del af dem er blevet eksporteret. Den har turbo, god dækmontering - den har det hele. 2850 er lillebroren, og jeg havde aldrig troet, at det var muligt at have begge to, siger Jan Johansen, der til hverdag arbejder som fotograf for TV 2.





